Af - 09/11-15 19:54; Opdateret: 09/11-15 20:11

Falktoft til Segboard-fuppere: Stop med at bruge mig som reklameFalktoft til Segboard-fuppere: Stop med at bruge mig som reklame

Segboard-fupper i clinch med Peter Falktoft på Facebook.

storybild

Segboard-fuppere ruller videre... (Billede: Screenshot fra Segboard.dk)

Webshoppen Segboard.dk skyr øjensynligt ingen midler for at holde sig kørende.

Metroxpress har tidligere afdækket, at de to unge mænd bag Segboard.dk – Benjamin Bager Vester og Andreas Hecht Henriksen - i strid med markedsføringsloven smykkede sig med fem grønne Trustpilot-stjerner, selv om Segboard.dk i virkeligheden havde to, ildevarslende, orange Trustpilot-stjerner og ikke mindst en række harmdirrende anmeldere, der brokkede sig over ikke at have fået de segboards, de havde betalte flere tusinde kroner for.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Segboard-fuppere kører videre trods tvangsopløsning

AB Network IVS, som driver webshoppen, er sat under tvangsopløsning af Erhvervsstyrelse. Nu er Segboard.dk så også raget uklar med tv-vært Peter Falktoft, fordi en video af ham kørende på et segboard– uden hans samtykke – er blevet lagt op på Segboard.dk' side på Facebook med teksten:

- Vi håber, at du er tilfreds med dit board, Peter Falktoft! Brug rabatkoden "Falktoft" når du køber på www.segboard.dkog få dit helt eget board for kun 3199,- DKK + gratis levering. (Gælder så længe lager haves)

Falktoft langer hårdt ud efter Segboard-fupperne i kommentarfeltet på Segboards.dk's facebook-side:

LÆS OGSÅ: Pas på: Fupfirmaer går på rov på nettet

- Hej Segboard.dk. I skal stoppe med at bruge mig som reklamesøjle øjeblikkeligt. Jeg har ikke handlet hos jer – og har ingen relation til jer. Jeres opslag giver anledning til at tro, at andet er tilfældet. Hvis ikke I tager det ned øjeblikkeligt, vil jeg tage juridiske forbehold for, at det sker. I øvrigt er min indbakke fyldt med henvendelser fra folk, der modsat mig, har handlet hos jer – og ikke har modtaget den vare de har betalt for, skriver han.

Andreas Hecht Henriksen og Benjamin Bager Vester er begge fratrådt som direktører for AB Network IVS.

Andreas Hecht Henriksen ønsker af den grund ikke at udtale sig, mens Benjamin Vester Bager tidligere har oplyst til metroxpress, at AB Network IVS 'blot er under omstrukturering'.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress