Af Ritzau - 02/11-16 10:41; Opdateret: 02/11-16 11:01

Novo Nordisk har ingen kommentar til Sanders' angrebNovo Nordisk har ingen kommentar til Sanders' angreb

Novo Nordisk er under angreb fra den demokratiske toppolitiker Bernie Sanders, men holder munden lukket.

storybild

ARKIVFOTO 2016 af Bernie Sanders- - Se RB 2/11 2016 07.50. Den amerikanske toppolitikker Bernie Sanders går til hårdt angreb på Novo Nordisks priser i en ny kampagne. AFP PHOTO / Nicholas Kamm (Billede: Scanpix/Nicholas Kamm)

En af USA's mest toneangivende politikere Bernie Sanders har set sig sur på danske Novo Nordisks priser på insulin.

Derfor er han via det sociale medier Twitter gået ud i et hårdt angreb på koncernen, som han beskriver som grådig, fordi priserne på visse typer insulin er steget betragteligt de sidste mange år.

- Vi har ikke kommentarer til Bernie Sanders’ tweet eller til valgkampen i USA i øvrigt, skriver pressechef i Novo Nordisk Katrine Sperling i en kommentar.

- Generelt om insulinpriser i USA er det korrekt, at listeprisen på mange produkter har været stigende i en årrække. Men det samme har rabatterne, som Novo Nordisk betaler til de store medicinindkøbsorganisationer,

Bernie Sanders anklager i en video og en række udmeldinger Novo Nordisk og den amerikanske konkurrenten Eli Lilly for at have mangedoblet prisen på hurtigvirkende insulin.

- Du kan gå ind på et apotek og opdage, at prisen på den medicin, du ha taget i 20 år, er blevet fordoblet. Hvad vi har er en ekstremt magtfuld industri, der tager den pris, de vil have.

- Resultatet er, at hver femte amerikaner ikke har råd til den medicin, de skal bruge. Lægen kan udskrive den, men de har ikke råd til at købe den.

- Samtidig tjente fem medicinalselskaber 50 milliarder dollar sidste år. Det er en vanvittig situation, siger Bernie Sanders.

Angrebet kommer samtidig med, at Novo Nordisk oplever pres på priserne i USA.

For mens det er sandt, at de officielle priser på insulin er steget, bliver der givet store rabatter til indkøbsselskaberne.

De køber ind for de store sundhedsforsikringer og derfor rammer prisstigninger hovedsageligt de amerikanere, der ikke er forsikret.

- Som det fremgår af Novo Nordisks seneste kvartalsregnskab forventes priserne at falde i 2017.

- Novo Nordisk leverer desuden human insulin (en ældre generation insulin red.) til den amerikanske butikskæde Walmart, som under deres eget varemærke sælger insulinen til en pris, der svarer til omkring en dollar (6,75 kroner) om dagen, skriver Novo Nordisks Katrine Sperling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress