Af - 05/09-15 09:59

For fræk til Google: Dansk malermester tester sine ansatteFor fræk til Google: Dansk malermester tester sine ansatte

Skjulte optagelser af, hvor servicemindede en gruppe malersvende er, hitter stort på Facebook.

De troede, de bare skulle spartle huller.

Fire malersvende kan nu se præcis, hvor servicemindede de er i en reklamevideo, der er særdeles populær på Facebook.

Med skjult kamera har malermester Christian Staubo fanget, hvordan hans ansatte reagerer, da de får en ekstra opgave med penslen, de ikke havde regnet med.

- De vidste ikke, hvad der ventede dem. Jeg havde fortalt, at de bare skulle ud og lukke nogle huller, at de ville møde administratoren i bygningen, og at de skulle sørge for at være flinke ved hende, siger Christian Staubo til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Ophedet graffiti-konflikt på Nørrebro: Nu taler vred maler ud

Malermesteren har forsøgt at dele sin reklame på Google, men har fået besked på, at videoen overtræder net-gigantens retningslinjer på grund af seksuelt indhold.

- Vi tillader ikke billedannoncer, videoannoncer eller øvrige ikke-tekstannonceformater med seksuelt indhold, står der blandt andet i mailen, som metroxpress har set.

Det er Christian Staubo dog uforstående over for.

LÆS OGSÅ: Tatovering gone wrong: Er dette den bedste redning, du nogensinde har set?

- Jeg har sløret brysterne for, at der ikke skulle være noget seksuelt over det. Jeg synes, det er noget underligt noget, siger malermesteren og fortæller, hvordan han fik ideen til reklamen.

- Jeg tænkte, at jeg skulle lave noget andet end bare at vise, at vi tilbyder en billig malerpensel. Så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at se, hvordan mine svende arbejder ude på et job.

LÆS OGSÅ: Verdenskendt street-art indtager Vesterbro

Se de sjove reaktioner i videoen herover.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress