Af Ritzau - 09/06-16 07:50; Opdateret: 09/06-16 08:41

Sådan bruger du din iPhone som dankortSådan bruger du din iPhone som dankort

Detailhandlen bryder sig ikke om det, men faktisk er det allerede nu muligt at bruge din Apple-telefon til at betale med i danske butikker.

storybild

Hvis ikke Swipe, MobilePay eller det kontaktløse dankort er nok, kan du ad omveje allerede nu få Apple Pay, hvis du har en iPhone 6 eller nyere. (Billede: Free/Christian Grunert Rantorp)

Sæt fingeren på din iPhones fingeraftryksskanner og før telefonen hen til dankortterminalen. Du har nu betalt for en liter mælk.

Apple har egentlig ikke gjort muligheden tilgængelig i Danmark, men derfor kan du alligevel ad lidt kringlede omveje få deres betalingstjeneste Apple Pay til at virke herhjemme. Det kræver dog, at du har en iPhone 6 eller nyere.

Med den kan du skippe pinkoden og dit kontaktløse dankort og i stedet bruge din iPhone i en butik, hvor der er placeret en kontaktløs dankortautomat, skriver Soundvenue.

Interesserer du dig for forbrug, og vil du opdateres med artikler om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

Ritzau Fokus har testet metoden i et dansk supermarked og kan bekræfte, at teknologien virker.

I din iPhone er der en såkaldt NFC-chip, som du også finder i dit kontaktløse dankort eller rejsekort. Chippen virker med alle dankortterminaler, hvor der er mulighed for at benytte kontaktløse dankort.

LÆS OGSÅ: Nu kan du få valget mellem visa og dankort i butikkerne

Har man selv mod på at bruge Apple Pay i Superbrugsen, Bilka eller andre supermarkeder, er det nu, man skal gøre det - før det introduceres i Danmark officielt, mener Henning N. Jensen, partner i PlusCON, som beskæftiger sig med indførelse af ny teknologi.

For når - eller hvis - Apple Pay bliver officielt lanceret i Danmark, vil regningen for at benytte tjenesten formentlig ende hos butikkerne og ikke forbrugeren, mener han.

- Ser man på, hvad Apple er vant til at forlange i gebyrer og procenter, vil de næppe være ydmyge, når en pris skal aftales, siger Henning N. Jensen.

Men så længe en sådan aftale ikke er indgået, lander regningen for at bruge Apple Pay i Danmark altså hos butikkerne.

LÆS OGSÅ: Klip dit gamle kort grundigt i stykker

Det er på eget ansvar at benytte tjenesten, som Ritzau Fokus har testet, da du principielt bryder aftalevilkårene med Apple, eftersom du for at kunne benytte Apple Pay skal oprette en britisk iTunes-konto.

Og du må ifølge Apples aftalevilkår ikke oprette en konto i et land, du ikke bor i.

Det mener Henning N. Jensen dog ikke, at man skal være så bekymret for.

- Jeg kan ikke rigtig se, hvad de kan gøre ved det. De kan lukke din iTunes-konto, men så kan du jo bare oprette en ny, siger han.

LÆS OGSÅ: Pas på i aften: Billige taxier lænser dit kort

Til gengæld kan butikkerne godt spænde ben, mener Henning N. Jensen.

Detailhandlen kan vælge at sige fra over for betalingsmåden, hvis de oplever at skulle betale et højere beløb i kortgebyrer i forhold til det normale dankort.
Det siger han.

Indtil videre forholder flere supermarkeder sig dog afventende. I en mail til Ritzau Fokus skriver Dansk Supermarked:

- Markedet for mobilbetaling udvikler sig hurtigt, og vores reaktion vil afhænge af omfanget, og hvilke øvrige løsninger der er i markedet.

LÆS OGSÅ: Professionelle tricktyve snød ældre for en halv million

Når Dansk Supermarked er afventende, skyldes det, at man gerne vil komme kunderne i møde med de betalingsløsninger, de foretrækker. På den anden side er man ikke interesseret i et øget gebyr på betaling, forklarer Dorthe Wimmer, som er detailhandel- og forbrugerekspert hos Retail Institute Scandinavia.

- Man kan jo godt kæmpe imod et stykke hen ad vejen og sige, at der kun er nogle betalingsmuligheder, man tilbyder, men bliver bølgen stor nok, bliver man jo nødt til at gå med, forklarer hun videre.

Ritzau Fokus har forsøgt at indhente en kommentar fra Apple uden held.

/ritzau/FOKUS

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress