Af - 26/09-16 22:28

22-årig Youtuber vinder europæisk sprogpris22-årig Youtuber vinder europæisk sprogpris

22-årige Khaled Ksibe fra Syrien har kun været i Danmark i tre år. Nu vinder han pris for sin danskundervisning på YouTube-kanal.

storybild

22-årig Khaled, som bor i Odder, får sprogpris på 30.000 kroner for sin danskundervisning til flygtninge og invandrere på YouTube. (Billede: Screenshot fra YouTube-kanalen Danskundervisning på arabisk med Khaled')

Over 850.000 gange er 22-årige Khaled Ksibes små YouTube-film med danskundervisning til arabisktalende flygtninge og indvandrere blevet vist på YouTube-kanalen ’Danskundervisning på arabisk med Khaled’.

Nu bliver han hædret med den danske udgave af Den Europæiske Sprogpris 2016 for initiativet, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet. Med prisen følger et rejselegat på 30.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Dansk YouTube-fænomen: 6-årige Naja har mere end 100.000 følgere

Khaled Ksibe kom til Danmark fra Syrien for tre år siden, og han læser i dag på Ingeniørhøjskolens adgangskursus på Aarhus Universitet. Han fortæller, at han selv lærte dansk på sprogskolen i Aarhus.

- Her oplevede jeg, at de andre nyankommne fra arabisktalende lande havde behov for mere danskundervisning, siger han.

Hans YouYube-kanal har eksisteret i ni måneder og er i dag forankret i Lærdansk Aarhus.

LÆS OGSÅ: Han udsætter iPhone 7 for de vildeste ting - og bliver overrasket

I de små film underviser Khaled i alt fra faste vendinger i det danske sprog over de svære præpositioner til den korrekte brug af nogle, nogen og noget.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) roser initiativet.

- Khaled Ksibe har skabt et nytænkende og meget brugbart tilbud til flygtninge og indvandrere i Danmark, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress