Af - 25/11-15 17:31; Opdateret: 02/12-15 10:57

Mobil-festen er forbi: Nu stiger priserne på mobilt bredbåndMobil-festen er forbi: Nu stiger priserne på mobilt bredbånd

I lang tid er priserne kun gået en vej: Ned! Men nu er det blevet dyrere at få mobilt bredbånd.

storybild

Prisen på mobilt bredbånd har nået et foreløbigt lavpunkt. Enkelte udbydere sætterprisen op. (Billede: polfoto/arkiv)

Opdatering:

Der er fejl i i prisskemaet nedenfor: Call Me er ikke, som det fejlagtigt er angivet, den billigste udbyder i november 2015. Call Me's pris for er årsabonnement er nemlig 1146 kroner. Oister er ved en en fejl udeladt af prissammenligningen. Oister er i november 2015 den billigste udbyder med en årspris på 828 kroner. I maj 2015 kostede et årsabonnement hos Oister 1.188 kroner. Oister har altså sænket prisen.

'3', som ikke er med i skemaet nedenfor, er til gengæld blevet dyrere fra maj til november i år. I maj kostede et årsabonnement hos '3' 1.300 kroner. I november var prisen steget til 1.420 kroner. Metroxpress beklager fejlene.

Danske mobilkunder har gennem flere år være begunstiget af en veritabel priskrig mellem udbyderne på det danske marked. Det har sendt priserne langt ned i forhold til priserne i for eksempel Norge, hvor nordmændene må sluge fjeld-høje priser.

Men kampen om de danske kunder har nu nået et i hvert foreløbigt lavpunkt, og enkelte selskaber er endog begyndt at hæve prisen på mobilt bredbånd. Det viser en undersøgelse fra prissammenligningstjenesten Samlino.dk

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

- Det kan tyde på, at priskonkurrencen har været så hård, at teleselskaberne nu ikke længere har råd til at sætte priserne yderligere ned, siger partner i Samlino.dk Robert Juul Glæsel.

Mens man i maj i år kunne få 5 GB data på et 4G-netværk i et helt år for bare 588 kroner hos Telenor, er det billigste abonnement med 5 GB data på et 4G-netvætk nu at finde hos Call Me, der skal have 786 kroner for den tjeneste. Prisen er altså steget med knap 200 kroner for et års abonnement, hvis man går efter det billigste på markedet.

LÆS OGSÅ: Spar 1.800 kroner med mobilt bredbånd

- Call Me, der netop nu tilbyder den billigste 5 GB data mobile bredbåndsløsning, kører på Telias net. Det samme gør Telia sjovt nok, men til en noget dyrere pris. Her må man som forbruger kunne gå ud fra at få nøjagtigt samme dækning ved de to selskaber, men opretter man sig hos Call Me, sparer man mere end 600 kroner årligt, siger Robert Juul Glæsel.

LÆS OGSÅ: Grøn boligjobordning giver fradrag for bredbånd

Han anbefaler, at man tjekker udbydernes dækning på det danske landkort, før man vælger udbyder, da hastigheden kan variere fra sted til sted.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress