Af - 14/09-15 08:55

Jagten på studiejob presser nye studerendeJagten på studiejob presser nye studerende

Flere end hver anden førsteårsstuderende i ny undersøgelse har svært ved at få studier, studiejob og fritid til at hænge sammen. Nedprioritér studiejobbet, anbefaler karriererådgiver.

storybild

Christine Kilpatrick, 20 år, kunne ikke overskue at have et studiejob det første år på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet. Studiestarten var langt mere krævende, end hun var forberedt på. (Billede: privat foto)

Det var en voldsom omvæltning for Christine Kilpatrick, 20 år, da hun sidste efterår startede på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

- Det var vildt stressende at flytte hjemmefra, lærer hundrede nye mennesker at kende og vænne sig til en helt ny undervisningsform, som jeg slet ikke synes, gymnasiet havde forberedt mig på, siger hun og tilføjer:

- Jeg vidste godt, at det krævede meget selvdisciplin , men jeg var ikke forberedt på, hvor lidt information man fik om ens skema, eller om hvor man fandt de artikler, underviserne henviste til. Det var meget kaotisk.

LÆS OGSÅ: Derfor dropper dansk gymnasium karakterer

Hun ville ikke have kunnet klare et studiejob ved siden af det første år, hvor hun levede af sin opsparing og SU, siger hun. Og det kan være en klog beslutning at vente lidt med studiejobbet, for filmen risikere at knække, hvis man skal lægge mange timer i et studiejob oven i en krævende studiestater, advarer karriererådgiver i A-kassen CA Lars Ulrik Jeppesen, der i flere år har rådgivet studerende på CBS.

- Det kan være en god ide at vente med det krævende, studierelevante studiejob til 4.-5. semester. I starten handler det om at lære at studere og strukture sin tid.
Lars Ulrik Jeppesen, karriererådgiver

En undersøgelse fra CA viser nemlig, at to ud af tre førsteårsstuderende (66 procent) får et studiejob i løbet af det første studieår, men at de har svært at ved at tingene til at hænge samme: 28 procent siger, at studiejobbet går ud over studierne, og hele 55 procent siger, at de har problemer med at finde en ordentlig balance mellem studie, fritid og studiejob.

LÆS OGSÅ: Ung iværksætter: Nye studieregler er en spændetrøje

- Det er desværre nok et vilkår. Derfor handler det også om at lære at strukturere og prioritere sin tid, siger Lars Ulrik Jeppesen, som anbefaler studerende af skrue lidt ned for ambitionerne og vente med at tage det første studiejob til 2. semester, når man har fundet ind i rytmen som studerende.

- Det er bedre, at du i stedet koncentrerer dig om at komme ordentlig i gang med studiet. Hvis du virkelig er nødt til at tjene nogle penge, så tag et hvilket som helst job, men det skal passes ind i studierne, og ikke omvendt, siger han.

LÆS OGSÅ: Desperate studerende griber til adressefusk

Her på andet år har Christine Kilpatrick fået mere struktur på studierne, og hun har nu fundet overskud til et job som phoner otte timer om ugen.

- Jeg vil gerne have lidt ekstra at leve for. Det giver 1.800 kroner om måneden, og så har jeg lidt på cv'et, når jeg skal søge et studierelevant studiejob, siger hun.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress