Af - 25/10-16 15:49

Hvem står bag disse udspekulerede beskeder på Tinder?Hvem står bag disse udspekulerede beskeder på Tinder?

Hvis du har matchet med 'Niels' eller 'Simon' på Tinder, skal du ikke regne med, at det udløser en date. De to Tinder-profiler reklamerer nemlig for Telia-abonnementer.

Bildstrecke im Grossformat »

Matcher du med Niels og Simon på Tinder, kan det meget muligt være, de blot vil sende dig gode tilbud fra Telia.

Nogle annoncerer i tv, andre opsætter store bannere på bygninger, mens grønthandleren på gågaden skråler højt.

Der er mange måde at markedsføre sine produkter på, og nu har en eller flere brugere på Tinder taget nye metoder i brug.

To Tinder-profiler, der kalder sig 'Niels' og 'Simon', har sendt beskeder til deres match, hvori de reklamerer for Telia-abonnementer:

"Hvis jeg må give dig et godt tilbud på et Teliaabonnement med gratis Spotify, giver jeg en date", sådan begynder beskeden fra Tinder-profilen, der går under navnet 'Simon'.

På Tinder har Niels skrevet en ligende besked, som begynder på følgende måde:

"Hej min ven er lige startet hos Telia. Han kan lave en løsning, hvor du enten får Spotify Premium eller HBO Nordic med i pakken".

Metroxpress har været i kontakt med Telia for at finde ud af, om Telia er afsender på beskederne. Men Telias pressechef Rasmus Avnskjold oplyser, at deres markedsføringsafdeling ikke kender til beskederne.

Det er dog eksterne samarbejdspartnere, der står for Telias internetannoncering, og nu er Telia ved at undersøge, om Tinder-henvendelserne er en del af en annonce-strategi.

Like MX Penge, hvis du vil opdateres med artikler om nye markedsføringsmetoder samt nye, finurlige produkter.

- Hvis det viser sig, at Telia er afsender, så er de her beskeder nok noget, vi vil få stoppet. Det er ikke den måde, vi ønsker at markedsføre os på. Selvfølgelig skal der være højt til loftet, men det er måske lige for højt til, hvad vi synes, vi vil være med til, siger Rasmus Avnskjold til metroxpress.

Og der kan være en god grund til at få stoppet beskederne, for ifølge Forbrugerrådet Tænk er beskederne i karambolage med lovgivningen, såfremt Telia er afsenderen:

- Det afgørende punkt er, om der er et erhvervsmæssigt formål med det her. Hvad enten det er en bevidst markedsføringsstrategi, eller det blot er enkelte sælgere fra Telia, der med henblik på ren markedsføring selv har taget initiativ, vil jeg mene, at det er en overtrædelse af markedsføringsloven, siger juridisk konsulent hos Forbrugerrådet Tænk, Jakob Steenstrup til metroxpress.

Ifølge markedsføringsloven må folk ikke sende dig en elektronisk henvendelse, som eksempelvis en e-mail med reklame, med mindre du har givet samtykke til det.

- I det her tilfælde kræves der et forudgående samtykke. Et match alene er ikke nok, siger Jakob Steenstrup.

På baggrund af de to Tinder-beskeder, som metroxpress har vist Jakob Steenstrup, mener han, at beskederne meget vel kan have et erhvervsmæssigt formål.

LÆS OGSÅ: Mystisk Tinder-billede fik Mark til at stoppe op - Kan du se hvorfor?

Men hvad end, Telia står bag beskederne eller ej, gavner det bestemt ikke Telias image eller medvirker til mere salg. Det vurderer Jesper Højberg Christensen, der er brandingekspert i reklamebureauet Advice.

- Det er desperation, og det har en flig af prostitution, når man begynder at markedsføre sig på den måde. Man giver sig ud for at være noget andet, end det man er. Vil du date mig eller sælge noget? Jeg vil sige, det er et selvmål, hvis det er Telia selv, der står bag, siger Jesper Højberg Christensen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TINDER-TIRSDAG: 10 beskeder hvor drengene kun tænker på en ting

Han forklarer, at en sådan markedsføring signalerer overfor kunden, at Telia har et virkelig dårligt produkt, som ingen vil have, siden man føler sig nødsaget til at reklamere for produkterne på den måde.

- Der må gerne være reklamer på Tinder – men det skal ikke være blandet ind i menneskelige relationer.

Han vil dog ikke udelukke, at Telia får enkelte salg på disse Tinder-reklamer:

- Det er muligvis et smart middel over for nogle ganske få unge. Det kan man aldrig udelukke. Folk er ikke ens, og det kan måske virke på det mest ”friske” segment.

LÆS OGSÅ: Ville undslippe Tinder-date: Faldt 14 etager og døde

LÆS OGSÅ: Fire københavnere står bag ny app: Tinder for sneakers

LÆS OGSÅ: Tinder klar med ny GENIAL funktion

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress