Af - 18/04-16 06:25; Opdateret: 18/04-16 09:20

Danskere: Flyt denne helligdag til efteråretDanskere: Flyt denne helligdag til efteråret

Store Bededag ville have større værdi, hvis den lå i efteråret, hvor der ingen helligdage er. Det mener hver fjerde dansker.

Bildstrecke im Grossformat »

Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og for nogen også 1. maj. Foråret og forsommeren er et spirende blomsterhav af fridage, mens efterårsmånederne september, oktober og november er en endeløs række af regnvåde og grå arbejdsdage.

Her er ingen små afbræk til at samle kræfter til jobbet, men det skal der laves om på, hvis det står til et stort mindretal af danskerne: 24 procent mener nemlig, at det ville være en god ide at flytte Store Bededag, som i år falder fredag den 22. april, til efteråret. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress.

Interesserer du dig for arbejdsforhold, og vil du opdateres med artikler om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

Set ud fra et ønske om at øge medarbejdernes motivation og dermed produktiviteten ville det være ganske fornuftigt at flytte Store Bededag til en hverdag i for eksempel november, så medarbejderne fik et lille pusterum, vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

- Der ligger jo et hav af fri- og helligedage i foråret, mens efteråret er en lidt drøj periode, så det ville ganske givet kunne øge produktiviteten. Problemet er bare, at det er meget vanskeligt at pille ved den slags traditioner, og hvis man først flytter den, er det også nemmere helt at afskaffe den senere hen, siger han og henviser til de strandede trepartsforhandlinger i 2012.

LÆS OGSÅ: Øv! Så mange fridage bliver du ‘snydt’ for i 2016

Her foreslog Thorning-regeringen på Margrethe Vestagers (R) initiativ at afskaffe Store Bededag for at øge arbejdsudbuddet, men lønmodtagerorganisationerne sagde nej.

LÆS OGSÅ: Hvis dette gør dig trist, bør du skifte job

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress