Af - 02/04-13 11:04; Opdateret: 02/04-13 13:00

Han vil skabe priskrig om dine forsikringskronerHan vil skabe priskrig om dine forsikringskroner

Den 30-årige iværksætter Jaleel Hamid står bag portalen Forsikringsdeal.dk, hvor man kan sammenligne tilbud fra forskellige forsikringsselskaber.

storybild

Jaleel Hamid, iværksætter.

Der er alt for lidt konkurrence mellem landets forsikringsselskaber, som hvert år tjener styrtende med penge på stigende præmieindtægter.

Sådan lød kritikken for nylig fra blandt andre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør.

Det problem har skabt grundlaget for sitet Forsikringsdeal.dk, som den 30-årige iværksætter Jaleel Hamid fra København står bag.

Forsikringsdeal.dk er en sammenligningsportal, hvor man kan tjekke tilbud, priser og vilkår hos en række forsikringsselskaber.

Konceptet minder lidt om hjemmesiden 'Autobutler.dk' hvor forskellige mekanikere byder ind på en bestemt reparationsopgave.

»Det handler om at skabe gennemsigtighed og konkurrence. Du skriver dine data ind, og så får du tilbud af forsikringsselskaberne i systemet, som du på en overskuelig måde kan sammenligne på ét sted,« siger Jaleel Hamid.

Forsikringsdeal.dk samarbejder ind til videre med seks små og mellemstore forsikringsselskaber, som ifølge Jaleel Hamid ofte er billigere end de større selskaber.

»Jeg har mødt en massiv modstand fra de store forsikringsselskaber, som ikke ønsker at være med i projektet. Flere af dem har sagt direkte til mig, at de ikke ønsker, at deres priser skal sammenlignes med de mindre selskaber, og det siger jo lidt om den dårlige konkurrence,« lyder det fra Jaleel Hamid.

Forbrugerrådet ser umiddelbart positivt på initiativet:

»Der er brug for at lægge pres på forsikringsselskaberne, så de bliver tvunget til at komme med nogle bedre tilbud. Mange kunder oplever, at priserne bare bliver skruet op hele tiden,« siger Mads Mølgaard, der er jurist i Forbrugerrådet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Accepter betingelser og få de seneste nyheder fra mx.dk direkte i din indbakke. Du kan altid afmelde dig igen.
Indtast en korrekt email
Tak for din tilmelding!

Husk at du altid kan afmelde igen.
Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+