17/04-15 07:42; Opdateret: 17/04-15 09:56

Nyt Ikea-varehus er på vej i KøbenhavnNyt Ikea-varehus er på vej i København

Møbelkæden Ikea planlægger at bygge et varehus på Vesterbro i København.

storybild

Ikea

Der er udsigt til, at hovedstadsområdet får endnu et Ikea-varehus. Møbelkæden har planer om at åbne et varehus på Vesterbro i hjertet af København, og hvis alt går efter planen, kan man købe Ikea-møbler midt i hovedstaden fra slutningen af 2018.

- Et city-varehus på en central beliggenhed i København har længe stået højt på vores ønskeseddel, siger administrerende direktør i Ikea Danmark, Dennis Balslev.

- Vi vil gerne tættere på københavnerne og imødekomme de københavnske kunders ønske, om at vi kommer tættere på dem.

Det er planen, at det kommende Ikea-varehus skal have hovedindgang ved Dybbølsbro, og at det skal rumme 37.000 kvadratmeter med møbelkædens fulde sortiment.

LÆS OGSÅ: Velkommen til, nabo: Her jubler de over ny Ikea

LÆS OGSÅ: Ikea-puden alle snakker om: Det er ikke helt som det ser ud

Hvis varehuset bliver en realitet, bliver det Ikeas sjette i Danmark. I hovedstadsområdet er der allerede en Ikea-forretning i henholdsvis Taastrup og Gentofte.

Med den nye Ikea-forretning ønsker møbelkæden at aflaste de øvrige Ikea-varehuse i hovedstadsområdet.

Inden byggeriet af varehuset kan begynde, skal det godkendes af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune, lokaludvalg skal involveres i byggeplanerne, og en ny lokalplan skal i offentlig høring.

LÆS OGSÅ: Ikea siger nej: Vil stoppe populær leg i varehuse

Københavns Kommune har sammen med Ikea lavet en såkaldt startredegørelse for byggeplanerne, som teknik- og miljøudvalget tager stilling til i slutningen af april.

Først i juni 2016 kan varehus-projektet endeligt vedtages.

LÆS OGSÅ: Dan Jørgensen i seng med Ikea

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress