Af - 10/06-16 09:51; Opdateret: 10/06-16 10:25

Fællesskabet vinder på ildsjæleneFællesskabet vinder på ildsjælene

10 ildsjæle hædret med Fællesskabsprisen 2016. - Denne dag er næsten lige så stor, som den dag, jeg besluttede mig for at lægge mit liv om og droppe stofferne, siger prisvinder

storybild

Jimmi Jørgensen blev i går sammen med ni andre ildsjæle hædret med Fællesskabsprisen. (Billede: PR-foto/New Deals)

Gennem fem år levede han på gaden som stofmisbruger. I dag har 55-årige Jimmi Jørgensen fra Korsør vristet sig fri af det ensomme liv på gaden og har viet det meste at sin tid ved siden af jobbet som sosu-assistent til at gøre en forskel for andre.

Han arrangerer blandt andet julespisning, fastelavnsfester og fællesspisning for ensomme og økonomiske trængte mennesker i Korsør. Derfor er han blandt de 10 enkeltpersoner eller grupper, der i går blev hædret med Fællesskabsprisen 2016.

LÆS OGSÅ: Flora favner danske prostituerede

- Det er fantastisk stort. Denne dag er næsten lige så stor, som den dag, jeg besluttede mig for at lægge mit liv om og droppe stofferne. Det giver mig en enorm motivation til at give den endnu mere gas, siger Jimmi Jørgensen og tilføjer, at et af de næste projekter er at samle økonomisk trængte Korsør-borgere og de mange asylansøgere i byen til en mini-olympiade og fællesspisning i starten af december.

LÆS OGSÅ: Caféejer brygger for fællesskabet

Bland de øvrige prismodtagere er blandt andre Flora Gosh, som kom til Danmark fra Bangladesh som 25-årig. Hun blev seksuelt misbrugt som barn, og er i dag initiativtager til og frontkvinde for centret LivaRehab, der hjælper prostituerede og ofre for seksuelt misbrug videre i tilværelsen.

Aarhusianske Brian Sørensen får prisen for at drive den socialøkonomiske virksomhed Café Kaffegal & ØKOgal, hvor har ansat 20 psykisk sårbare personer på særlige vilkår.

- Fællesskabsprisen går til vidt forskellige mennesker. Men de har alle sammen det til fælles, at de er tændt af en særlig ild, der sætter dem i stand til at være noget ekstraordinært for deres medborgere, siger formand for Socialdemokraterne Mette Frederiksen, som er blandt indstifterne af Fællesskabsprisen.

LÆS OGSÅ: Emmanuel møder passagererne med smil og ’sort humor’

MX-læsernes Fællesskabspris tilfalder den altid smilende og hjælpsomme buschauffør på linje 3A, 4A, 15 og 19 i Aarhus Emmanuel Kwesi Amonoo – eller ’Sort humor’, som han kalder sig selv. Blandt de otte nominerede til læserprisen løb han med ikke mindre end 83 procent af de afgivne stemmer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress