Af - 26/10-16 06:58

Her er det supermarked, der giver den dårligste serviceHer er det supermarked, der giver den dårligste service

23 procent af danskerne er enige om, at Aldi er det supermarked, der yder den værste service. Serviceekspert fortæller, at serviceniveauet i supermarkederne generelt halter.

Bildstrecke im Grossformat »

Kilde: En undersøgelse, som YouGov har lavet for metroxpress i oktober 2016.

Et smil, en hilsen eller en medarbejder, der viser én helt hen til varen frem for bare at pege.

Der er mange forskellige måder at yde god service på, men det er langt fra alle supermarkeder i Danmark, som praktiserer en god service over for deres kunder.

I en ny undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for metroxpress, er danskerne blevet spurgt, hvilket supermarked i Danmark, der yder den dårligste service, og her er svaret klart:

Aldi.

- Vi er naturligvis ikke tilfredse med resultatet, og vi vil da også bestræbe os på at yde endnu bedre service til vores kunder i fremtiden, lyder reaktionen fra Aldis vicedirektør Thomas Hedegaard Bang.

Han vil dog ikke kommentere yderligere på Aldis ærgerlige placering.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om forbrug, iværksætteri og arbejdsmiljø.

Serviceekspert Henrik Meng, er ikke overrasket over, at Aldi får en bundplacering i spørgsmålet om service.

- Aldi gør ikke nok ud af at uddanne deres medarbejdere i, hvad der er god service. Det er den oplevelse, jeg har, når jeg handler der. Hvis man er heldig at få god service i Aldi, er det fordi, medarbejderens personlighed skinner igennem frem for nogle teknikker, de er uddannet i, siger Henrik Meng, der blandt andet har skrevet bogen 'Verdens bedste service'.

LÆS OGSÅ: Her er de mest solgte varer i Fakta, Kvickly, Irma og Super Brugsen

Han mener generelt, at serviceniveauet i de danske supermarkeder halter, og han tror, det skyldes, at der ikke er prestige i at arbejde i butik.

- Man føler måske ikke, at ens job er helt så vigtigt, og man mangler nogen til at fortælle medarbejderne, hvor betydningsfuld en opgave, de har, siger Henrik Meng til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 7-årig dreng mistede sin elskede figur: LEGOs svar er helt genialt

Men der er måske håb forude for Aldi. Det tror Dorte Wimmer i hvert fald. Hun er direktør for i Retail Institute Scandinavia, der har fokus på detailhandel og forbrugeradfærd.

- Aldi har haft svært ved at tjene penge på det danske marked, og mange af butikkerne er også lidt trætte. Men nu er de ved at renovere butikkerne, hvilket vil give et løft, siger hun til metroxpress.

Hun fortæller dog, at det ikke nødvendigvis er lavprissupermarkeder som Aldi, der i folks opfattelse yder den dårligste service. For de supermarkeder, der har dyrere varer, og derfor som regel også et pænere look, har vi højere serviceforventninger til.

LÆS OGSÅ: I fremtidens supermarked kan du besøg vinplantagen inden du køber vinen

- Eksempelvis er Irma oppe imod nogle højere serviceforventninger end Netto. Butikker som Irma og Superbrugsen er mere eksklusive i deres udtryk og placering på markedet, siger hun og fortsætter:

- God service handler om, hvorvidt supermarkedet kan indfri kundens forventninger. Det er interessant, at det er et lavprissupermarked, som danskerne mener yder dårligst service, for når vi handler i et lavprissupermarked, har vi i forvejen en indstilling til, at servicen må være lav dér, siger Dorte Wimmer.

Hvis Aldi vil oppe deres service, er det især kassemedarbejderen, der skal give den en skalle. Det er nemlig medarbejderen i kassen, som alle kunder som minimum møder i et supermarked, fortæller serviceekspert Henrik Meng.

Han giver et eksempel på, hvordan kassemedarbejderen kan yde dårlig service:

Når der sidder en i kassen og siger 'Hav en god dag' til kunden, mens medarbejderen kigger op i loftet, så ved kunden, at medarbejderen blot hilser farvel af pligt, og ikke fordi, medarbejderen mener det. Den person, der sidder i kassen eller går på gulvet, skal vise, at han eller hun har lyst til at arbejde i butikken
. Det siger Henrik Meng.

Han er altså ikke tilhænger af de der indlærte venligshedsprincipper, som fremstår alt for automatiske:


LÆS OGSÅ: Disse unge bryder sig mindst om at købe ind

LÆS OGSÅ: Burgerkæde åbner 40 restauranter i Danmark: Her kommer de første

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress