Af - 08/09-15 20:35

Det går ofte galt, når unge handler over nettetDet går ofte galt, når unge handler over nettet

Ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de unge har oplevet, at der opstod fejl i forbindelse med deres køb over nettet. Tjek dine rettigheder her!

Bildstrecke im Grossformat »
Tjek butikkens fysiske adresse – det er ikke sikkert, at butikken er dansk, selvom der står '.dk' i adressefeltet. Hvis du handler uden for EU, skal du betale told og moms oven i varens pris. 29 procent har prøvet at handle i en netbutik, de troede, var dansk, men som viste sig at ligge i et andet land. 23 procent har prøvet at få en ekstra regning for told og moms, som de ikke vidste, de skulle betale, da de købte varen. Hvis varen er i stykker, når den ankommer, skal sælgeren reparere den eller sende dig en anden. Hvis du vil fortryde, så giv straks sælgeren besked, og send derefter varen retur. Du har altid 14 dages returret, når du handler på nettet. Kun 53 procent svarer korrekt på spørgsmålet om, hvor lang en frist de har til at fortryde et netkøb. - Tjek, at butikken oplyser deres navn, adresse, e-mail og eventuelt telefonnummer - Undgå butikker med dårligt, maskinoversat sprog - Undgå butikker med skæve priser, for eksempel 517,97 kroner - Vær mistroisk, hvis varen er meget billigere end normalt Se på adressefeltet: - http bliver til https - Der viser sig en hængelås i adressefeltet .. til når du køber brugte varer over nettet. 61 procent af de unge har handlet med privatpersoner over nettet. Der er forskel på dine rettigheder afhængigt af, om du køber den brugte vare af en privatperson eller en virksomhed. NÅR DU HANDLER HOS EN VIRKSOMHED .. er du altid dækket af købelovens reklamationsret på to år, hvis der opstår fejl på den brugte vare, som du ikke selv er skyld i. Hvis selve aftalen er indgået på nettet, har du desuden 14 dage, hvor du kan fortryde købet. NÅR DU HANDLER MED EN PRIVATPERSON .. afhænger dine rettigheder af, hvad I har aftalt. Har I ikke aftalt noget, har du også her to års reklamationsret – du er blot ikke beskyttet af de særlige regler, der er rettet mod forbrugere, og du kan ikke gå til Forbrugerklagenævnet, hvis noget går galt. Du har heller ikke fortrydelsesret – medmindre du har aftalt det med sælgeren. Tjek, om den private sælger har mange varer til salg. Måske er sælgeren ikke så privat, som det ser ud til? Er sælgeren en du kan stole på? - Nogle hjemmesider har ordninger, hvor brugerne kan vurdere, hvor tilfredse de er med dem, de har handlet med. Tjek, hvad andre brugere skriver om sælgeren. Har de gode oplevelser med at handle med personen? - Stemmer navn og adresse overens med de oplysninger, sælgeren har givet til dig om sig selv? Når du handler med en privatperson, har du ingen lovbestemt fortrydelsesret - medmindre du og sælgeren har aftalt det. Du har derimod to års reklamationsret, medmindre I har aftalt andet. Du er bedst sikret, hvis du undlader at forudbetale, men i stedet mødes med den, du skal købe varen af. Så kan du både prøve, om den virker og i øvrigt er, som du havde forventet, og du kan samtidig betale – så er du sikker på at få varen. Du har to års reklamationsret, når du handler over nettet - også når du handler med en privat person, ved mindre I har aftalt, at du ikke har det.

43 procent af de 15-19 årige har oplevet, at noget gik galt i handlen, da de handlede på nettet. Her er de gode råd, så du undgår, at noget i din handel går galt. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (ungforbruger.dk)

Når unge pakker deres seneste netkøb ud, bliver forventningens glæde jævnligt overhalet indenom af ærgrelse.

96 procent af de unge mellem 15-19 år handler på nettet, og hele 43 procent har oplevet, at noget gik galt i forbindelse med deres køb. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Konkurrence og Forburgerstyrelsen.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agnete Gersing har en forklaring på det store antal unge, der har haft skuffende oplevelser med netkøb:

- De unge handler meget på nettet, men de har dårligt kendskab til deres rettigheder, og det er en ret dårlig kombination, siger hun.

Kun 53 procent svarer korrekt på spørgsmålet om, hvor lang en frist de har til at fortryde et netkøb. Det korrekte svar er 14 dage. Returret er en service, som butikken selv kan vælge at tilbyde - men det svarer kun 25 procent korrekt på.

LÆS OGSÅ: Nu rykker Jobpatruljen ud for at sikre ungarbejdernes rettigheder

Og de unges manglende kendskab til deres rettigheder resulterer i, at de unge snyder sig selv. 26 procent har nemlig på et tidspunkt valgt ikke at klage, selvom de havde grund til det.

Det overrasker ikke Henrik Theil fra FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel, at det især er de unge, der oplever, at noget går galt, når de køber over nettet:

Der er større risiko for, at noget går galt, når det er de unge, der handler på nettet, fordi de i virkeligheden er så rutineret, at de ikke bruger tid på at undersøge, hvilke forhold der gør sig gældende.
Det siger Henrik Theil, kommunikationschef for FDIH.


Er du interesseret i penge og forbrug, og vil du opdateres med historier om emnerne, så like MX PENGE.

Han mener, når en handel på internettet går galt, er det et udtryk for, at man ikke nærlæser det med småt. De unge må altså frem med brillen og få styr på grundigheden, da de er en vigtig forbrugergruppe:

- De unge er fremtidens forbrugere, så det er særlig vigtigt, at vi får fat i de unge og lært dem om deres rettigheder, når de handler på nettet, siger Agnete Gersing, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Spar 1600 kroner når du køber smartphone på afbetaling

Hun forklarer også, at det kommer os alle sammen til gode, hvis de unge bliver bedre forbrugere. Det lægger nemlig et pres på virksomhederne.

Klik dig gennem galleriet ovenfor, hvis du vil have styr på dine rettigheder og få gode råd til handel på nettet.

LÆS OGSÅ: BLOG: Hit med rettighederne

LÆS OGSÅ: Forbrugernes vagthund: Ingen skal føle sig sikre

LÆS OGSÅ: Klamydia-tilfælde i vækst: Denne aldersgruppe er især ramt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress