Af - 07/07-16 15:58

Yeezy er faldet i værdi: Alexander solgte skoene for det halveYeezy er faldet i værdi: Alexander solgte skoene for det halve

Der var høje forventninger til videresalgets fortjeneste, da flere satte Yeezy 750 Boost til salg på Trendsales for en måned siden. Men flere sælgere har måtte skrue forventningerne ned.

Bildstrecke im Grossformat »

For en lille måned siden forventede folk at få 10.000-12.000 kroner for deres Yeezy Boost 750 grey/gum, men i dag kan de fleste 'ikke få mere end' 7.000 kroner for dem.

Der var rift om sneakersne "Adidas Yeezy 750 Boost", da den grå model 11. juni blev solgt i udvalgte butikker i Danmark. Mange havde skrevet sig op til skoene udelukkende for at sælge dem videre, og der gik ikke lang tid, før annoncerne hobede sig op på sider som blandt andet Trendsales.

Her lød de fleste priser på intet mindre end 12.000-10.000 kroner - vel og mærke for et par sko, der kostede 2.800 kroner fra ny.

Men tager man i dag et kig på annoncerne, kan de fleste Yeezy 750 Boost købes til omkring 6.000 kroner. Prisen er altså faldet gevaldigt. Og det til stor ærgelse for de håbefulde sælgere:

LÆS OGSÅ: Sådan fik 20-årig fat i 100 par hypede Yeezy-sko

Metroxpress skrev 12. juni om den 21-årige lærervikar og pædagogmedhjælper Alexander Møller Timmermann, der netop havde erhvervet sig skoene for at sælge dem videre. Han regnede med med at få 12.000 kroner for sin nye ejendel.

I søndags fik han solgt sine sko, men til 'den nette sum' af 7.000 kroner.

Jeg ville helst have haft mere for dem. Jeg har dog stadig fået dobbelt så meget for dem, som jeg selv gav, så det er selvfølgelig stadig en god handel, men jeg havde håbet på mere.
Det erkender Alexander Møller Timmermann til metroxpress.

Interesserer du dig for artikler om køb og salg blandt private, så like MX Penge på Facebook og bliv opdateret med artiker om emnerne.

Han havde ellers muligheden for at få 8.500 kroner for sine sko, men afslog tilbudet med svaret, at køberen kunne få dem for 10.000 kroner. Herefter sprang køberen fra, der købte skoene af en anden for 9.000 kroner.

- Salget går hurtigt ned ad bakke. De første par dage var skoene mange penge værd, for folk var helt oppe at køre over dem. Jeg hørte om nogle, der solgte dem til 14.000 kroner, fortæller Alexander Møller Timmermann.

Hvis skoene bliver lavet og solgt i en ny model, som han igen er så heldig at få fat i, vil han være bedre til at få solgt skoene i en fart, mens de er mest værd.

LÆS OGSÅ: Albert havde ikke råd til Yeezys: Men så fik han en idé

En anden, der har fået mindre for sine Adidas Yeezy 750 Boost end forventet, er 13-årige William Ellenhard. Han byttede sig til sine sko med tøj for en værdi af 5.200 kroner, og endte med at få 5.800 kroner for skoene. Han havde håbet på mere.

Folk hoppede fra. For bare en uge siden, var der en, der ville købe skoene til 7.000 kroner, men han hoppede fra. Jeg er lidt skuffet over, at jeg fik så lidt for dem.
Det siger William Ellenhard fra Søllerød til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Alexander købte kun sine Yeezys for at sælge dem videre: Jeg føler mig som et dårligt menneske

I december blev de samme sko i farven sort solgt i Danmark, og her kunne folk få tociftede tusindbeløb for skoene. William Ellenhard har en fornemmelse af hvorfor:

- Butikkerne har fået større mængder af skoene. Pludselig var der mega mange, der havde fået skoene, og rigtig mange, der satte dem til salg, siger han.

13-årige William Ellenhard.

LÆS OGSÅ: Tager du overpris for Yeezys? Du skal muligvis betale skat af fortjenesten

LÆS OGSÅ: Vildt: De nye Yeezys sælges til vanvittig overpris

LÆS OGSÅ: YEEZY: Her er verdens mest sjældne sneakers

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress