Af - 09/12-15 18:41; Opdateret: 14/12-15 17:54

Ni råd: Sådan tiltrækker du drømmejobbet på sociale medierNi råd: Sådan tiltrækker du drømmejobbet på sociale medier

Tre ud af fire virksomheder bruger de sociale medier til at rekruttere, viser nye tal. Her er ni råd til, hvordan du gør din Facebook og LinkedIn interessant for virksomhederne.

Bildstrecke im Grossformat »
- Tag aldrig selv dit profilbillede. Dit smil bliver mere naturligt, når andre tager billedet for dig, siger Morten Vium, der er ekspert i sociale medier. Han råder desuden til, at du ikke bruger dit Facebook-profilbillede på din LinkedIn. På LinkedIn skal dit billede være så professionelt, at det kunne sidde på dit navneskilt på et kommende arbejde. Morten Vium forklarer, at du på LinkedIn-billedet for eksempel skal have det tøj på, som du også kunne forestille dig at have på til en jobsamtale. Hvis du for eksempel er ved at skrive speciale, kan du løbende skrive dine resultater ud på de sociale medier. - En specialestuderende skrev i et helt år om dopamin på sin Twitterprofil. Sådan blev hun kendt som kvinden, der vidste en masse om dopamin, siger Lasse From, DR's ekspert i sociale medier. Det er både en måde at få fortalt andre, at du får udarbejdet flere resultater, men det er også en god strategi til at få viderebragt, hvad du interesserer dig for. Lasse From fortæller, at du kan tweete om det eller flette det ind i en samtale. - 'Jeg er verdens bedste journalist' – det er jo ret ukonkret, og det bliver ikke specifikt nok til de søgeord, virksomhederne bruger, når de rekrutterer på de sociale medier. Så er det bedre at få skrevet om de konkrete projekter, du har udarbejdet inden for journalistfaget, siger han. Sørg for at sæt ord på din uddannelse, så det ikke kun er din uddannelsestitel, der fremgår af din profil. - 'Jeg studerer cand.mag i litteratur', det er ikke alle arbejdsgivere, der ved, hvad de kan bruge det til. Sæt hellere ord på, hvilke kompetencer det har givet dig. Og hvis du vil gå skridtet videre end almindelige LinkedIn-profiler, bør du skrive, hvordan de kompetencer bidrager til virksomhedens bundlinje, siger Morten Vium. Det er altså rigtig fint, hvis du kan beskrive, hvordan dine kompetencer hjælper din kommende virksomhed med at tjene penge. Den tekst, der står lige nedenunder dit navn på LinkedIn, er ifølge Morten Vium 'sindssyg vigtig'. - Den står altid i søgninger – og du vil kunne se andres overskrifter, inden du kommer ind på deres profiler. Overskriften skal sælge din profil, siger han. For at blive mere konkret skal du give din kommende arbejdsgiver en ide om, hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med. Skriv ikke bare 'Studerende på Københavns Universitet'. Hvad studerer du? - Har du et midlertidigt studiejob i Føtex, bør du heller ikke skrive det i din overskrift, for du får ikke dit næste irrelevante studiejob gennem LinkedIn, råder Morten Vium. Men hvis du ikke har nogen erfaring, kan du skrive i overskriften, hvad du gerne vil arbejde med. Morten Virum giver eksempler: 'Ingeniørstuderende med stor interesse/passion for x,y,z' - Du skal ramme nogle mennesker, og ikke et firma. Derfor må dit sprog gerne være uformelt. Du må gerne larme og være mere kreativ i dine formuleringer på de sociale medier. Her snakker du til flere end bare én virksomhed, og derfor er det naturligt at gøre, siger Lasse From. Han forklarer, at i en normal ansøgningsproces er tonen mere formel, men det er altså på ingen måde ensbetydende med, at du skal være formel i dit sprog på de sociale medier for at være en attraktiv kandidat til et job. Hvis der er en specifik virksomhed eller branche, du gerne vil charme dig ind i, så find ud af, på hvilket/hvilke sociale medier virksomheden/branchen er på, og læg din energi der. - Du kan også tænke på, hvilke sociale medier virksomhedens menige medarbejdere er på. Selvom de ikke er ledere, der står for at ansætte, så kan det være, at en leder spørger dem, om de kan anbefale nogle, og så er det godt, hvis de kender dit navn, siger Lasse From. Tjek virksomhedernes profiler på de sociale medier. Sådan kan du få inspiration til, om de er noget for dig, og du kan vigtigst af alt finde ud af, hvilke erfaringer og tidligere job medarbejderne i virksomheden har. - Du kan typisk under en virksomheds profil på de sociale medier se, hvem der arbejder for dem. Du kan faktisk finde den medarbejder, som har netop det job, du ønsker dig, og så kan du se, hvad den medarbejder har af erfaring. Ud fra det får du måske et praj om, hvad du skal spille på på din profil, siger Morten Vium. - Vær mere opsøgende end gennemsnittet. Bestem dig for, hvilke 10 chefer inden for dit fag, du gerne vil være i forbindelse med på LinkedIn, og forbind dig med dem, råder Morten Virum. Sådan vil virksomheder, når de kigger på din LinkedInprofil, kunne se, at du er forbundet til flere af de tunge drenge i branchen, hvilket er et plus. - Hvis du skal være rigtig frisk, så bør du også lige spørge de her 10 chefer om deres bedste karriereråd og eventuelt høre dem ad, om de vil give dig rådet over en kop kaffe, siger Morten Vium. - Som de fleste nok ved, så skal du lade være med at svine andre til på Facebook eller provokere nogen. Vær ikke 'en hater' på de sociale medier, siger Lasse From.

Hvordan gør man sin profil på de sociale medier attraktiv for virksomheder, så virksomhederne ikke bliver skræmt væk af din profil? Det får du her ni råd til.

Ville du ansætte dig selv, hvis du som virksomhed lagde vejen forbi din Facebook eller LinkedIn?

Det spørgsmål er blevet rimelig aktuelt at stille sig selv. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at 56 procent af danske virksomheder med over 10 ansatte i Danmark er på de sociale medier.

Virksomhederne bruger i stigende grad de sociale medier til at rekruttere medarbejdere, og blandt de virksomheder, der er aktive på de sociale medier, bruger tre ud af fire store virksomheder med mere end 100 ansatte i dag sociale medier til at rekruttere nye ansatte.

Derfor får du her ni råd til, hvordan du finpudser dine sider på de sociale medier, så de er egnet til, at en virksomhed kigger forbi.

Klik dig gennem rådene øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Chefen kigger med: Sådan afslører Facebook dit pjæk

LÆS OGSÅ: Likede det forkerte billede på Facebook og blev fyret

LÆS OGSÅ: Din chef kigger med når du liker på Facebok

LÆS OGSÅ: Derfor kommer du snart til at bruge endnu mere tid på Facebook

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress