Af Ritzau - 11/11-16 19:29

Flugten fra Mexicos finanser fortsætter på tredje dagFlugten fra Mexicos finanser fortsætter på tredje dag

Donald Trumps sejr spreder for tredje dag i streg kaos i den mexicanske økonomi.

storybild

Mexicos økonomi er hårdt ramt efter Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA. (Arkivfoto) (Billede: Reuters/Jose Luis Gonzalez)

På trods af forventet kaotiske tilstande på finansmarkederne oven på Donald Trumps sejr onsdag har markederne taget udsigten til hans periode som præsident af USA med ro. Undtagen i Mexico.

I USA's nabo mod syd er kaosset totalt og fortsatte fredag selvom investorerne har haft tre dage, til at komme sig.

- Fuldkomment uden tvivl, så er alt, hvad han (Donald Trump red.) har sagt, meget dårligt for Mexico.

- Der kan selvfølgeligt stilles spørgsmålstegn ved, hvor meget han kan få igennem og hvor meget han rent faktisk har ment. Fremtiden er meget usikker, sagde Gerardo Rodriguez, tidligere vicefinansminister i Mexico og nuværende investeringsdirektør i verdens største kapitalforvalter, Blackrock, torsdag til Bloomberg News.

Fra starten af sin kampagne har Donald Trump haft et meget negativt syn på Mexico. Han lagde ud med at kalde mexicanske immigranter for voldtægtsforbrydere og narkohandlere.

Efterfølgende har han lovet at opsige frihandelsaftalen med Mexico, indføre straftold på varer fra Mexico og opføre en flere tusinde kilometer lang mur mellem de to lande

Muren skal Mexico ifølge Donald Trump betale for, og hvis ikke landet frivilligt lægger de 10 milliarder dollar på bordet, vil Donald Trump beslaglægge mexicanere bosat i USA's pengeoverførsler hjem til Mexico.

Mexico er meget afhængig af eksport til USA, der er modtager af omkring tre fjerdele af landets eksport.

Derfor har investorerne i den grad kastet sig i redningsbådene, når det kommer til mexicanske aktiver.

Siden onsdag er renten på 10-årige, mexicanske statsobligationer steget med 1,2 procentpoint til 7,4 procent. Det er mere, end hvad græske statsobligationer giver i rente og det højeste niveau i mindst fem år.

Den mexicanske peso er svækket voldsomt med over 10 procent, så den nu kan købes for 33 øre.

Samtidig er det toneangivende, mexikanske aktieindeks faldet med 7,2 procent siden onsdag morgen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress