Af - 05/05-15 10:35

Luksus-iværksætter i problemer - igenLuksus-iværksætter i problemer - igen

For knap to uger siden var den gal i Deluxlife. Nu er luksus-iværksætteren Søren Bælum kommet i problemer i sit sideprojekt Ursektionen.dk, hvor han sælger kvalitetsure.

storybild

Den 20-årige iværksætter Søren Bælum er for anden gang på to uger blevet fanget i - i strid med markedsføringloven - at have trukket penge fra kunders konti uden at have sendt dem de varer, de har købt og betalt. Samtidig bruger han vildledende førpriser på sin webshop Ursektionen.dk, hvor han sælger ure. (Billede: privat foto)

Tik-tak, tik-tak. Den 20-årige iværksætter Søren Bælum har igen rod i forretningerne. Denne gang i webshoppen Ursektionen.dk. Her har han solgt luksus-ure med vildledende førpriser og i strid med markedsføringsloven trukket en kundens penge, selv om uret ikke er sendt.

LÆS OGSÅ: 20-årig luksus-iværksætter afsløret i afgiftsrod

Sagen kommer, efter metroxpress den 24. april i år afslørede, at Søren Bælum på sin webshop Deluxlife.dk har solgt luksusspiritus, som han ikke kan dokumentere at have betalt dansk afgift af og også har trukket kundernes penge ulovligt.

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet så like MX PENGE her

For eksempel købte en kunde den 9. marts i år et Rêves herreur til 1.495 kroner. Samme dag trak Ursektionen.dk pengene fra kundens konto, men i går – knap to måneder og utallige frugtesløse opkald, sms'er og mails senere - havde kunden stadig ikke modtaget uret. På Trustpilot er der flere lignende kundeoplevelser med Ursektionen.dk.

Samtidig har Ursektionen.dk siden 27. oktober haft 'tilbud' på det pågældende Rêves-ur til 1.495 kroner mod en 'førpris' på hele 9.499 kroner. Men den går ikke, siger Jakob Steenstrup, juridisk konsulent i Forbrugerrådet Tænk:

LÆS OGSÅ: Kunder om Kornkonges "millionomsætning" - Vi har aldrig købt noget

- Det er vildledende at give kunden indtryk af, at man kan opnå en stor besparelse, når førprisen ikke har været gældende, siger han og tilføjer, at Forbrugerombudsmanden kan sanktionere med bøde.

Søren Bælum siger til metroxpress, at han overtog Ursektionen.dk fra 'nogle gutter fra Haderslev' i februar i år, og at det er et projekt, han ikke har ofret meget tid på.

- Det er selvfølgelig bare en fejl, siger han og lover, at kunden nu får sine penge retur.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress