30/10-15 18:21; Opdateret: 02/11-15 10:07

Dansk modetøj-gigant hemmeligholder fabrikker i BangladeshDansk modetøj-gigant hemmeligholder fabrikker i Bangladesh

Miljøorganisation opfordrer forbrugerne til boykot af tøj fra den danske modetøjgigant Bestseller. Kritikken er forfejlet, lyder det fra Bestseller.

storybild

Den danske modekoncernen Bestseller, som blandt andet har brandsene Vero Moda og Jack & Jones i sin stald, vil ikke oplyse, hvilke fabrikker tøjet produceres på. (Billede: polfoto/arkiv)

Jack & Jones, Vero Moda og Only. Den danske modetøjsgigant Bestseller, som sidder på en række storsælgende brands i både ind- og udland, hemmeligholder, hvilke fabrikker i blandt andet Bangladesh koncernen bruger.

Det har fået den norske miløorganisation 'Framtiden i våre hender' til at føre kampagne mod Bestseller og opfordre til boykot af Bestseller-tøj.

- Det gør vi, fordi det er helt afgørende, at ngo'er, fagforeninger, pressen og offentligheden har mulighed for at kontrollere, at tøjfirmaerne lever op til de fine ord, de skriver i deres bæredygtighedspolitikker, siger Arild Hermstad, leder af 'Framtiden i våre hender'.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her


Den danske afdeling af netværket Clean Clothes Campaign bakker op.

- I modsætning til Bestseller har H&M åbne leverandørlister. Det betyder, at vi har kunnet gennemgå 32 af deres fabrikker i Bangladesh og nu kan konkludere, at de stadig ikke har fået rettet fejl og mangler på fabrikkerne. Vi er overbeviste om, at H&M både arbejder hurtigere og mere seriøs med problemerne på fabrikkerne, når de bliver kigget over skulderen, siger Clean Clothes Campaign-koordinator Klaus Melvin Jensen.

LÆS OGSÅ: Kunder raser over mode-webshop

Men åbne leverandørlister er ikke noget i selv, lyder modsvaret fra Bestseller:

- Det må handle om, hvilken ansvarlighed man udviser. I vores optik er åbne leverandørlister symbolpolitik. Man kan sagtens have åbne leverandørlister og en dårlig etik, og man kan sagtens have en god etik og lukkede leverandørlister, siger kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Bestseller Mogens Werge.

Han henviser til, at Bestseller har tilsluttet sig den såkaldte 'Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh' i kølvandet på Rana Plaza-katastrofen i 2013 (se faktaboksen). - Vi har intet at skamme os over. Vi er dybt involverede i det her og bruger store ressourcer på det. Vi betaler mange millioner til Accord'en, som også ved, hvilke fabrikker vi handler med.

Men I skriver i jeres seneste bæredygtighedsrapport, at 'vi vil have fuld gennemsigtighed helt ned til råvareniveau i leverandørkæden'. Det skal så forstås som intern 'gennemsigtighed', men ikke åbenhed udadtil?

LÆS OGSÅ: Dansk mode hitter hos inderne og russerne

- Ja, det er rigtigt. Det skal læses som, at vi selv vil arbejde på at følge produktet helt ud i de yderste led af leverandørkæden, for jo dygtigere bliver vi til at varetage det her (bæredygtig produktion, red.).


LÆS OGSÅ: WTF: Vanvittigt modeshow - kan du gætte hvad denne taske er lavet af?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress