Af - 30/11-15 09:06; Opdateret: 30/11-15 11:23

Julegavehit er ulovligt at brugeJulegavehit er ulovligt at bruge

Dyre segboards til flere tusinde kroner stykket er ulovlige at benytte på offentlig vej, oplyser Trafik- og byggestyrelsen.

storybild

Segboards tegner til at blive en sand dille og et stort julegavehit, men de er ulovlige at bruge på danske veje, cykelstier og fortove, oplyser Trafik- og Byggestyrelsen. (Billede: PR-foto)

Segboards - eller hoverboards, airwheels og segskates som de små to-hjulede batteridrevne køretøjer også kaldes - tegner til at blive et af de helt store julegavehit i år til børn og barnlige sjæle. Men nu har Trafik- og Byggestyrelsen nærmest bogstavelig talt stukket en kæp i hjulet på den selvkørende dille.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Styrelsen har nemlig netop udsendt en meddelelse om, at det er ulovligt at benytte køretøjerne på offentlig vej. Det gælder også villaveje. Mens personer over 16 år fortsat lovligt må køre på segboardets storebror, segway'en, på danske veje og cykelstier, er det kun tilladt at køre på det mindre og styrløse segboard på privat grund eller på aflukkede arealer som for eksempel skaterparker.

LÆS OGSÅ: Gustav hvirvlet ind i 'Segboard'-fup på nettet

Det ærgrer Camilla af Rosenborg, indehaver af butikken Z-way i Nyhavn det indre København. Hun har solgt adskillige segboards det seneste halve år. Når kunder har spurgt til lovligheden har hun med sindsro henvist dem til Trafik- og Byggestyrelsen, der siden 2011 har tilladt kørsel med Segways.

LÆS OGSÅ: TV: Gruppe optræder med VILD segboard-dans til Bieber-nummer

- Det er så typisk dansk. Når der kommer noget nyt, så forbyder vi det med det samme – bare lige for at være på det sikre side, siger hun.

Trafikstyrelsen oplyser til metroxpress, at segboardet er ulovligt på offentlig vej, da det ikke som segway'en opfylder kravet om at være udstyret med styr og ringklokke. Forbuddet er udstukket af hensyn til trafiksikkerheden.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Segboard-fuppere kører videre trods tvangsopløsning

Styrelsen vil nu undersøge praksis i andre lande og understreger, at der ikke nødvendigvis bliver tale om et permanent forbud.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress