Af - 03/11-16 04:00; Opdateret: 03/11-16 09:54

Dine ’friske’ måltidssalater er op til otte dage gamleDine ’friske’ måltidssalater er op til otte dage gamle

Flere end hver tredje dansker har den seneste måned købt en spiseklar måltidssalat i et supermarked. Salaterne er ikke nær så friske, som forbrugerne mener, de bør være.

storybild

De spiseklare salater hos 7Eleven er fire-seks dage gamle, før de kasseres. Forbrugerne har i dag ikke mulighed for at se, hvor gamle salaterne er, men det bliver lavet om nu, lover 7Eleven. Også Coop overvejer at mærke sine måltidssalater, som kan være op til otte dage gamnle, med produktionsdato. (Billede: PR-foto)

’Frisk salat’ stå der øverst på emballagen på Palæo-salaten, som langes over disken i 7Eleven. Et klart flertal på 58 procent af forbrugere har da også en klar forventning om, at spiseklare måltids- og frokostsalater salater som denne højst sælges en-to dage efter produktionsdatoen, før den bliver kasseret. Virkeligheden er en anden. Frokostsalaterne i 7Eleven er fire-seks dage gamle, før de bliver kasseret.

I Coop går der fem-otte dage fra produktionsdatoen til sidste salgsdato. Det synes blot tre procent af forbrugerne er i orden, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress.

LÆS OGSÅ: Massivt forbrugerkrav: Færdigretter skal mærkes med fremstillingsdato

Forbrugerne har ingen chance for at vide, hvor gammel deres ’friske’ måltidssalater er, da salaterne ikke er mærket med produktionsdato. Hele 84 procent af forbrugerne efterlyser mærkning med produktionsdato, og det er et rimelig krav, mener Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk

- Selvfølgelig bør forbrugerne have ret til information om, hvad de spiser, så jeg vil klart opfordre producenter og supermarkeder til at få datoen på, siger hun og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at forbrugerne får noget andet, end de tror, og at markedsføringen ofte giver indtryk af at varerne er friskere, end de er.

LÆS OGSÅ: Danskerne forventer friske færdigretter: Så gamle er de i virkeligheden

7Eleven tager kritikken til sig:

- Forbrugerne skal have alle de oplysninger, som vi selv har. For hvis der er noget, vi ikke kan vise frem, så skal vi jo slet ikke have det i butikkerne, siger Charlotte Vendelbo Schrøder, indkøbs- og marketingchef i 7Eleven og tilføjer:

- Vi vil gå foran lovgivningen. At købe friske blandede salater er en kæmpe tillidserklæring fra forbrugerne, så målet er, at det skal være dagsfrisk.

Coop vil nu overveje at mærke måltidssalater med produktionsdato, siger Karin Frøidt, kvalitetschef i Coop:

- Vi har en holdbarhedstid, som giver en god spisekvalitet i hele perioden , og vi vil gerne være åbne om vores varer, så vi vil da overveje, om vi skal sætte produktionsdato på salaterne, næste gang vi ændrer etiketterne.

LÆS OGSÅ: Topforskere: Danskerne frarøves viden om farlig forbrugerkemi

Måltidssalater markedsføres som et nemt og sundt alternativ til for eksempel madpakken. Men ofte indeholder salaterne for lidt energi til at udgøre et reelt måltid, siger Preben Vestergaard Hansen, adjunkt i ernæring ved Professionshøjskolen Metropol, som har gennemgået otte måltidssalater fra Coop og 7Eleven for metroxpress.

LÆS OGSÅ: Erhvervsgiganter: Bevar forbrugernes kemi-vagthund

Et frokostmåltid bør for en normalvægtig voksen mand med et almindeligt aktivitetsniveau have et energiindhold på minimum 2500 KJ. Blot en ud af de otte testede måltidssalater indeholder 2500 KJ eller mere, og ’Superfood Salat med spicy tun & bønner’ fra 7Eleven indeholder under 1000 KJ svarende til under 10 procent af det daglige energibehov.

- De er næsten alle sammen ikke tilstrækkeligt mættende. Men tager man sig for eksempel en skive groft rugbrød til, så vil det begynde at ligne noget, siger Preben Vestergaard Hansen og tilføjer, at dressingerne i nogle af salaterne er ret fede og udgør en relativt stor del af den samlede energimængde.

LÆS OGSÅ: Miljøminister talte usandt om forbruger-kemi

For eksempel stammer hele 71,4 procent af energiindholdet fra fedt i 7Elevens ’Frisk salat m. okse & valnøddesennep’. Fødevarestyrelsen anbefaler, at af fedtenerigiprocenten højst udgør 32 procent i en sund kost.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress