Af Lars Dinesen - 22/04-15 08:00

Erhvervsbosser råber politikerne op: Vi har brug for flere hænderErhvervsbosser råber politikerne op: Vi har brug for flere hænder

Dansk Industri forsøger med ny kampagne at gøre opmærksom på truende mangel på arbejdskraft.

storybild

(Billede: Eskestad mik)

Selvom det er upopulært, er der ingen vej udenom: Danske politikere bliver nødt til at diskutere økonomiske reformer.

Sådan lyder budskabet fra landets tungeste erhvervsorganisation, Dansk Industri, der i en ny kampagne forsøger at råbe politikerne op.

- Velfærd kommer ikke af sig selv. Det er vores virksomheder, der bidrager til at skabe fundamentet, lyder det i store annoncer i flere dagblade onsdag.

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, uddyber i et interview med Berlingske, hvad DI ønsker at opnå.

- Der er mangel på arbejdskraft allerede nu i store dele af landet. Og det går ikke væk, siger Dybvad til avisen.

LÆS OGSÅ: Bilbranchen i opråb: Skrot beskatning af bilens værdi

Han forklarer, at løsningen kan være, at folk arbejder mere eller går senere på pension, at få flere går fra overførselsindkomst til job eller at man ansætter mere udenlandsk arbejdskraft. Formentlig vil det være nødvendigt med en blanding af alle fire ting.

Politisk set er der uenighed om, hvor stort behovet for større samfundsøkonomiske reformer er. Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har talt for at hæve pensionsalderen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener derimod ikke, at behovet for reformer er så stort.

LÆS OGSÅ: Minister: Danmark skal have et nyt stort skibsværft

- Det er ikke sådan, at der ligger nogle kæmpe reformer foran os, som vi skal i gang med for at få økonomien til at hænge sammen, sagde statsministeren til Ritzau tidligere i april.

Karsten Dybvad siger til Berlingske, at Dansk Industri henvender sig til alle de politiske partier med kampagnen.

LÆS OGSÅ: Hver femte pakke svinekød indeholder MRSA-bakterier

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress