Af - 29/07-16 14:49

Sarah forventer ikke at komme ind på sit drømmestudieSarah forventer ikke at komme ind på sit drømmestudie

I morgen får tusinder af håbefulde ansøgere svar på, om de får opfyldt deres studievalg. "Jeg har et lille håb", siger Sarah, der dog ikke regner med at komme ind på drømmestudiet.

Bildstrecke im Grossformat »

Sarah Korshøj Ritz vil allerhelst ind på studiet "International Business" på Copenhagen Business School.

Optaget eller ej. Det er svaret, mange håbefulde ansøgere i morgen er spændte på, når de åbner deres konvolut og kan se, om de er blevet optaget på et studie.

En af dem, der næsten ikke kan holde spændingen ud, er 20-årige Sarah Korshøj Ritz fra byen Strib, der ligger ved Middelfart.

- Jeg er helt vildt spændt. Jeg har faktisk været spændt, lige siden jeg 5. juli søgte. Det er hele mit liv, der bliver afgjort, fortæller Sarah Korshøj Ritz til metroxpress.

Vil du gerne opdateres med artikler om uddannelse og studie, så like MX Penge på Facebook.

Hun har ansøgt fire uddannelser, og øverst på 'ønskelisten' er studiet International Business på Copenhagen Business School.

Sidste år krævede det et snit på 12,3 at komme ind, og selvom Sarah Korshøj Ritz søger ind med et snit, der er en fryd for øjet, kan det vise sig ikke at være godt nok.

LÆS OGSÅ: Mor og søn blev studenter samme dag

- Jeg regner ikke med at komme ind. Mit snit er lavere end adgangskoefficienten fra sidste år, og snittet er kun steget alle de andre år, siger Sarah Korshøj Ritz, der dog alligevel tilføjer:

Selvom jeg har forberedt mig på ikke at komme ind, har jeg da et lille håb om at blive optaget. Jeg vil blive positivt overrasket, hvis det er.

LÆS OGSÅ: 'Derfor er Sofie Danmarks sejeste student'

For at skuffelsen ikke skal blive gjort værre af en medlidende omgangskreds, har Sarah Korshøj Ritz forberedt familien på, at det nok ikke kommer til at ske, og det er kun ganske få venner der ved, at hun har søgt ind på uddannelsen.

Det er dog ikke lige nemt for alle at sætte sig ind i, at der stadig er uddannelser, som selv Sarah Korshøj Ritzs snit på 11,8 ganget op ikke giver adgang til.

- Jeg har da fået nogle kommentarer, som ”Du skal ikke bekymre dig, du kommer nok ind." Mit snit giver adgang til meget, men ikke adgang til alt, siger Sarah Korshøj Ritz.

Hendes andenprioritet er studiet Business, Language and Culture, som ligeledes tilhører Copenhagen Business School, og her regner Sarah Korshøj Ritz med at komme ind, da det sidste år 'kun' krævede et snit på 8,6.

Både hendes første- og andenprioritet kan dog give hende adgang til det, hun drømmer om at arbejde med, når hun er færdiguddannet:

LÆS OGSÅ: Tinderbox' lækreste student: Kan du gætte, hvad der står i huen?

- Jeg vil gerne have et arbejde, der går ud over landegrænserne. Jeg har en stor interesse for kultur, og jeg har taget min gymnasielle uddannelse med fokus på handel.

I morgen vil hun få et brev med posten, hvori der står, om hun er kommet ind. Få svaret på mx.dk i morgen.

LÆS OGSÅ: Trine fik 7 i kemi - men så sprængte hun karakter-skalaen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress