Af Ritzau - 29/11-16 15:36; Opdateret: 29/11-16 16:08

Bilfirmaer vil gøre det nemmere at oplade elbiler i EuropaBilfirmaer vil gøre det nemmere at oplade elbiler i Europa

En række bilfabrikanter er gået sammen om at lave et europæisk netværk af stationer til opladning af elbiler.

storybild

De tyske bilfirmaer BMW, Porsche, Audi og Daimler er ifølge nyhedsbureauet AFP gået sammen med amerikanske Ford om at skabe et europæisk netværk af ladestationer til elbiler. (arkivfoto) (Billede: Free/Colourbox)

Det skal være slut med at løbe tør for strøm, når man tager elbilen for at køre på ferie gennem Europa.

De tyske bilfirmaer BMW, Porsche, Audi og Daimler er ifølge nyhedsbureauet AFP gået sammen med amerikanske Ford om at skabe et europæisk netværk af ladestationer til elbiler.

- Vi vil lave et netværk, der gør det muligt for vores kunder at bruge kaffepausen til at lade op på lange ture, siger Rupert Stadler, der er administrerende direktør i Audi.

Arbejdet med at opføre ladestationerne forventes at være færdiggjort i 2020.

Målet er at få efterspørgslen på elbiler til at stige i Europa. Den er netop blevet holdt nede af de manglende muligheder for at tage på længere køreture.

De sidste par måneder har dog budt på en fornyet vilje blandt europæiske bilfabrikanter til at sætte skub i brugen af elbiler.

Senest fremlagde koncernen Volkswagen, der ejer Audi og Porsche, et mål om at sælge en million elbiler om året i 2015.

I den forbindelse lovede de at skabe 9000 arbejdspladser i udvikling og produktion af elbiler i Tyskland.

Også bilfirmaer som BMW og Daimler har reageret på det stigende pres fra konkurrenter som amerikanske Tesla, der går forrest i udviklingen af elbiler.

For eksempel planlægger BMW elektriske udgaver af flere af firmaets bilmodeller.

En del af presset kommer også fra Kina, som varsler indføringen af et kvotesystem. Det vil betyde, at en vis andel af biler fremstillet i landet skal være elektriske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress