Af - 19/06-15 18:54; Opdateret: 19/06-15 19:24

Tjen flere penge på dit salg - sælg til nordmændeneTjen flere penge på dit salg - sælg til nordmændene

Hvis du har ting til salg på nettet, kan det blive en ganske god forretning at indlade sig med nordmænd. De kan være villige til at betale 40 procent mere for din varer.

Bildstrecke im Grossformat »

Forskellen på de norske og danske købevaner på Trendsales.

'Er du villig til at gå ned i pris?'.

Danske købere er ikke sådan at løbe om hjørner med, når der handles privat over nettet. Mere attraktive købere er nordmændene. De betaler nemlig 40 procent mere for deres varer.

Det viser en undersøgelse, som Modebazaren Trendsales har foretaget. Undersøgelsen viser også, at nordmændene og danskerne jagter mange af de samme mærker.

LÆS OGSÅ: TV: Kvinder lyver om prisen på tøj overfor kæresten

Danske Malene Andersen har stor fornøjelse ved at handle med nordmænd:

Jeg plejer at få den pris, jeg gerne vil have for mine ting, når det er en nordmand, der er køber. De er tit villige til at købe varen til min mindstepris, mens danskerne ofte giver bud under mindsteprisen. Nordmændenes første bud er generelt højere, end hvis det var en danskers.
Det siger 23-årige Malene Andersen, der har været bruger på Trendsales siden 2007, hvor hun i gennemsnit køber og sælger 40 varer om måneden.

Norske Maren Bore er en flittig køber af varer solgt af danskere på Trendsales, og her prutter hun sjældent om prisen.

- Jeg synes ofte, at den pris, der er sat på de danske annoncer, er meget fair, og derfor slår jeg til med det samme, siger hun.

LÆS OGSÅ: Trendsales revolutionerer nettet

Det overrasker ikke direktøren for Retail Institute Scandinavia, Dorte Wimmer, at danskerne kan indhente bedre fortjenester ved at sælge til vores norske naboer. Hun siger, at de norske unge mellem 15-35 år har ikke økonomiske bekymringer om fremtiden, og derfor forbruger de mere end danskerne.

- Dertil har Norge mange højtuddannede kvinder i forhold til mænd. Kvinder er dem, der shopper meget, og når kvinderne nu også har høje stillinger – og derfor tjener god løn - har de også pengene til at shoppe løs, siger Dorte Wimmer.

LÆS OGSÅ: Verdensmestre i bæredygtig shopping

Det er heller ikke svært for de danske Trendsalesbrugere at lokke de norske købere til.

Ifølge Malene Andersen, der primært sælger tøjmærker som Malene Birger, Stine Goya og Day, er nordmændene vilde med danske luksusbrand. Den erfaring understøttes af norske Maren Bore, der fortæller, hun ofte køber danske tøjmærker af danskerne, fordi det ikke kan fås i Norge.


OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelserne bygger på data fra Trendsales database. Tallene er trukket 18. juni. De norske brugere, der er blevet observeret er mellem 15-40 år.

LÆS OGSÅ: LISTE: Ti hobbyer du scorer mest på

LÆS OGSÅ: Nu bliver Danmarks største shoppingcenter til virkelighed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress