Af - 20/06-16 13:17

Danske YouTube-stjerner står bag det mest downloadede spil på App StoreDanske YouTube-stjerner står bag det mest downloadede spil på App Store

Unicorn Jungle er lige nu den mest downloadede gratisapp på App Store. "Vi har jo ikke opfundet den dybe tallerken." lyder det fra den ene af de to drenge, der står bag spillet.

Drengene bag Unicorn Jungle er også YouTube-stjerner, og de brugte deres YouTube-kanaler til at markedsføre deres nye app på. Se en af deres markedsføringvideoer her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

En enhjørning i junglen, der svinger sig i i lianerne fra træ til træ. Det er ikke lige et billede, man ser for sig, men det er spilkonceptet bag en ny og mega populær app.

"Unicorn Jungle" hedder appen, som blev lagt ud på App Store i onsdags. Lige siden har spillet været den mest downloadet gratisapp på App Store. Alene i onsdags blev Unicorn Jungle downloadet 30.000 gange.

Bag Unicorn Jungle er to drenge på 19- årige Hanspeter Matzen og 18-årige Morten Münster, der også hitter på YouTube. Hver har de 30.000 og 165.000 følgere.

LÆS OGSÅ: 9-årige Isabella er mangemillionær: Sådan gjorde jeg

Men selvom drengene har mange fans, var det så svært at finde nogen, der var fan af deres appidé, at Unicorn Jungle har været flere år undervejs.

- Vi prøvede at lave appen for to år siden, men programmøren sprang fra, fordi han ikke troede på projektet. Det var svært at finde nogle programmører, som ville være med, fortæller 19-årige Hanspeter Matzen til metroxpress.

De to drenge lønner deres programmører ved at give dem procenter af indtjeningen, som kommer fra spillets reklamer. For cirka et år siden lykkes det så at finde to programmører, William Kattrup på 15 år og Daniell Redondo er 33.

Interesserer du dig for iværksætteri, og vil du opdateres med artikler om nye idéer, forretninger og koncepter, så like MX Penge på Facebook.

På trods af, at opbakninen til projektet har haltet, har Hanspeter Matzen dog aldrig tvivlet på sin og Morten Münsters idé.

- Vi havde forventet, at der ville være mange, der downloadede appen. Vi var ikke meget i tvivl om, at den nok skulle ramme førstepladsen på App Store. Men vi har nok ikke forventet, at der ville være SÅ mange downloads, siger Hanspeter Matzen og tilføjer:

Det er et simpelt spil, vi har opfundet. Vi har jo ikke opfundet den dybe tallerken. Man svinger sig fra lian til lian. Det er ren tidsfordriv.
Det siger Hanspeter Matzen.

De to drenge, der har kendt hinanden længe, har flere gange forsøgt at sætte flere iværksætterprojekter i gang, men de fleste er ifølge Hanspeter Matzen gået i vasken.

Han er dog ikke tvivl om, hvorfor netop denne idé har fået så meget medvind:

- Vi har markedført appen på YouTube, hvor vi har mange følgere. Vi synes, det kunne være sjovt at få vores YouTube-følgere til at prøve spillet, siger han. (Se deres markedsføringsvideo øverst i artiklen).

Sådan ser spillet ud, når du har downloadet det.

Men selvom drengene nu både har succes på YouTube og i App Store, kommer de ikke til at droppe YouTube-karrieren for at satse på apps. Der er nemlig ikke så mange penge i projekt Unicorn Jungle.

- Vi vil ikke snakke økonomi, men jeg kan sige, at vi får færre penge ud af at lave den her app, end man tror. Vi bliver ikke millionære på det, og det er heller ikke noget, som to mennesker kan leve af, hvis de satte sig i én lejlighed, siger Hanspeter Matzen og tilføjer:

- Vi betragter det som et hyggeprojekt.

Men måske kommer app-indtægterne til at vokse, for med den store opbakning til Unicorn Jungle regner drengene med at skabe flere apps i fremtiden.

19-årige Hanspeter Matzen, der er idémageren bag Unicorn Jungle, og han tager sig også af markedsføringen.

Morten Münster er 18 år. Han står for markedsføringen af appen og står også bag selve idéen til appen.

15-årige William Kattrup er Unicorn Jungles ene af de to programmører.

Daniell Redondo er 33 år og står for spillets grafik, og han programmerer også.


Ekspertens vurdering
Metroxpresss har bedst TV2's techredaktør om at anmelde Unicorn Jungle.

Spillet gør ikke det store indtryk på mig, vurderet ud fra, hvordan man spiller det, og selve grafikken. Men det er også meningen. Spillet skal være simpelt og irriterende svært, og jeg tror, det er derfor, det er blevet så populært.
Det siger David Guldager til metroxpress.

Han synes, spillet minder om spillet Flappy Bird, der fik succes for to år siden, og som ifølge David Guldager blev en landeplage.

- Det er samme koncept. Et spil kan godt være dårligt, og så alligevel blive et hit

LÆS OGSÅ: Populært band laver spil sammen med spille-gigant

LÆS OGSÅ: Monsterjæger er årets spilhit

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Taktisk terrorbekæmpelse

LÆS OGSÅ: 14-årig takker nej til 200 millioner kroner for sin virksomhed

LÆS OGSÅ: 11-årig iværksætter scorer 70 millioner kroner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress