Af - 10/08-15 19:10; Opdateret: 10/08-15 20:10

Nu dropper cola-gigant omstridt ingrediensNu dropper cola-gigant omstridt ingrediens

Endelig kommer amerikanerne til at nyde godt af en aspartam fri Pepsi.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Tidligere på året lød det fra cola-giganten Pepsi, at de ville droppe brugen af det omstridte sødemiddel aspartam i deres cola, efter brugerundersøgelser viste, at der var efterspørgsel på netop dette.

Nu er Pepsi - som lovet - begyndt at teste produktet i forretninger i USA, skriver blandt andet Mashable.

Her fremgår det klart på produktet, at det er aspartam-frit.

LÆS OGSÅ: Pepsi fjerner omstridt sødemiddel fra lightsodavand

LÆS OGSÅ: Mums! Pepsis nyeste produkt er en sodavand med ostesmag

Aspartam bliver erstattet af en blanding af de mindre kontroversielle sødestoffer sucralose (E955) og Acesulfam K (E950).

Udover efterspørgsel på aspartamfrie produkter, så har Pepsi også oplevet et fald i salg af deres lightsodavand, hvilket man også kunne forestille sig var et incitament for at lave det aspartam-frie produkt.

Senior vice president ved PepsiCo Seth Kaufman fortæller, at det nye produkt ikke kommer til at smage helt som den gamle Pepsi Diet, men at cola-glade amerikanere vil kunne genkende smagen alligevel.

Metroxpress har været i kontakt med kommunikationsafdelingen hos Royale Unibrew, der producerer Pepsi i Danmark. Her kunne man ikke på stående fod oplyse, om det også er en ændring, som danskerne får gavn af i den nærmeste fremtid. Men man ville vende tilbage tirsdag med svar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress