Af - 16/11-16 16:52

Er du studerende? Sådan bliver du kørt gratis hjem til julEr du studerende? Sådan bliver du kørt gratis hjem til jul

Du skal bare betale med dit julehumør, hvis du altså hellere vil bruge transportpengene på gaver.

storybild

En god gerning udløser gratis julerejse, hvis du er villig til at tage turen forbi nogle, der kunne trænge til lidt julestemning.

I alt 600 studerende kan betale med hjertevarme for at blive kørt hjem til familiens skød fra den studieby, hvor man nu engang har sit ungdomshummer. Og så er der endda gratis chokolade på vejen.

Den 21. december bringer Anthon Berg traditionen for fjerde år i træk en række studerende gratis hjem til jul. I år køres de studerende i julebusser til alle landets fem regioner for at fejre jul med deres familier. Som tak for turen må de studerende til gengæld love at tage del i generøse missioner undervejs på rejsen.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om forbrug, iværksætteri og arbejdsmiljø.

Det kunne være et stop i et børnehjem, et belastet boligområde, et plejehjem eller lignende, hvor man skal øse lidt ud af sit julehjerte. Stederne er dog ikke fastlagte endnu, men der kan nominere dem på Facebook fra i dag onsdag.

Formålet med De Generøse Missioner er at sprede julestemning på steder, der har knappe ressourcer i julen, og glæde mennesker, som har særligt brug for det.
Hele 70 procent af de studerende skal holde jul i en større provinsby eller på landet.

- De studerende er dem, der skal rejse længst, og samtidig har de ofte et stramt budget - men et stort hjerte. Derfor vil vi gerne køre så mange som muligt hjem og komme længere ud i landet. Og samtidig med, at vi giver de studerende en hånd, så hjælper de med at gennemføre Generøse Missioner, der hvor danskerne peger på, at der er behov, forklarer marketing director for Anthon Berg, Lone Lyng Andersen.

LÆS OGSÅ: Supermarked varsler døgnåbent hele december

Fra den 17. november til den 31. november kan man nominere steder, hvor De Generøse Missioner skal finde sted.

Hos Anthon Berg håber man, at der vil være stor interesse for at nominere:

- Overordnet set er vi danskere enige om, at vi burde stramme os an og være mere generøse over for hinanden – ja, det er faktisk over halvdelen af os, som mener det. Og det vil vi gerne være med til at føre ud i livet, siger Lone Lyng Andersen fra Anthon Berg.

LÆS OGSÅ: Dårlig planlægning kvæler juleøkonomien

I begyndelsen af december mødes Anthon Bergs Julerejsejury og tager beslutningen om, hvilke af de steder, som danskerne har nomineret, der skal have besøg af de generøse julebusser. Juryen vil bestå af Anthon Berg, rådgiver og forfatter Lars AP, som har stiftet bevægelsen Fucking Flink, Erna Hjorting, aka nissernes mor, samt den smilende sangerinde og musicalskuespillerinde Maria Lucia.

Den 13. december bliver det afsløret, hvilke steder Julerejsejuryen har valgt som modtagere af De Generøse Missioner, samt hvad missionerne vil gå ud på.


LÆS OGSÅ: Jul, Japan og loppemarked: Her er din guide til weekenden

LÆS OGSÅ: Tivoli gøres juleklar på blot 11,5 dage

LÆS OGSÅ: Her er ALLE årets julekalendere: Skal du sidde klar foran tv'et?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress