Af Ritzau - 16/11-16 08:13

Ny KMD-forsinkelse giver ekstraregning på halv milliardNy KMD-forsinkelse giver ekstraregning på halv milliard

En række systemer fra landets største it-selskab er knap et år forsinket. Det koster kommunerne dyrt.

storybild

KMD kan ikke levere støttesystemer til tiden. Nu lyder forsinkelsen på mindst 11 måneder, skriver TV2 Business. (Billede: Scanpix/Simon Læssøe)

Sager om forsinkelser og dyre ekstraregninger fortsætter med at ramme landets største it-selskab, KMD.

Den seneste sag drejer sig om en massiv forsinkelse af it-systemer fra KMD's hånd.

Systemerne bliver mindst 11 måneder forsinket, og det vil koste kommunerne en halv milliard kroner ekstra. Det skriver TV2 Business.

Regningen skal lægges oveni de mere end 340 millioner kroner, som kommunerne står til at betale KMD for en 15 måneders forsinkelse af it-systemet Social Pension.

Det er de såkaldte støttesystemer, der står til at blive leveret knap et år senere end planlagt. De skal erstatte et monopolsystem, som KMD står bag.

Systemerne er vigtige, da de gør det muligt for konkurrenter at overtage it-løsningen på områder som udbetaling af boligstøtte, boligpenge, kontanthjælp og barsel.

Dermed er kommunerne tvunget til at bruge KMD's gamle og dyrere systemer i mindst 11 yderligere måneder.

Landets kommunaldirektører er blevet informeret om forsinkelsen i et brev sendt mandag fra det kommunale it-fællesskab Kombit. Kommunernes Landsforening (KL) er langtfra tilfreds.

- De øvrige nye løsninger, som skal erstatte KMD's gamle løsninger, kan ikke sættes i drift, før støttesystemerne er klar, skriver administrerende direktør Kristian Wendelboe i en kommentar til TV2 Business.

- Derfor er det meget utilfredsstillende, at den endelige leverance af støttesystemerne er væsentligt forsinket, og det koster kommunerne mange penge hver måned, skriver han.

KMD erkender at have ansvaret for en forsinkelse på fire måneder, men skyder skylden på den yderligere forsinkelse på Kombit. Den præmis nægter Kombit dog at sluge.

KMD's monopol i kommunerne blev brudt i 2013.

Forinden var selskabet, der tidligere hed Kommunedata, blevet solgt af kommunerne til en kapitalfond og ATP. Siden blev det solgt videre til andre kapitalfonde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress