Af - 16/11-15 09:25

Smykkekongen retter indSmykkekongen retter ind

Høje overstregede førpriser har i årevis været en integreret del af den succcesrige smykke-webshop Vaiva.dk's markedsføringstategi. Ejeren retter nu ind efter henvendelse fra fra e-mærket.

storybild

Smykke-webshoppen Vaiva.dk har i årevis benyttet sig af overstregede førpriser i sin markedsføring. Indtil nu, hvor e-mærket - efter metroxpress afsløring af urent trav i smykkevirksomheden - er gået ind i sagen. Den 27. august blev ringen markedsført som en 'ring i sølv' med en førpris på 269 kroner. I dag bliver den samme ring markedsført uden 'sølv' og uden den kunstige førpris. Til gengæld er udsalgsprisen mere end tredoblet. Det kan skyldes, at den nye høje pris på et senere tidspunkt, så kan bruges som en reel og lovlig førpris, hvis ringen på et senere tidspunkt sættes på tilbud. Metroxpress har ikke haft mulighed for at spørge ind til prissætningen, da Vaiva-ejer Carsten Madsen ikke ønsker at svare på metroxpress' spørgsmål. (Billede: Screenshots fra Vaiva.dk)

Smykkekongen Carsten Madsen retter ind og fjerner sine høje, overstregede førpriser på sin succesfulde smykke-webshop Vaiva.dk, som de seneste seks år har indbragt ham et overskud på over seks millioner kroner og en kåring som Gazelle-virksomhed.

Det sker, efter e-mærket - som følge af metroxpress' afsløring af, at bijouteri-smykker blev solgt som ægte guld og sølv på Vaiva.dk – har rettet henvendelse til Carsten Madsen, som er eneejer af og direktør for Dansk Smykkeimport ApS, der driver Vaiva.dk.

LÆS OGSÅ: Smykkekonge taget i sundhedsfarligt smykkefup

- Vi har bedt virksomheden redegøre for sin måde at markedsføre sine produkter på. Derpå har vi vejledt virksomheden og drøftet om de løsninger, de kommer med, er grøn, gul eller rød i forhold til markedsføringsloven. På den baggrund kan vi konstatere, at virksomheden ikke længere benytter sig af overstregede førpriser, siger chefjurist i e-mærket Camilla Engel Post.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Reglerne er enkle. Varerne skal reelt have været udbudt til den overstregede førpris eller den overstregede vejledende udsalgspris, ellers er der tale om vildledende prismarkedsføring, der kan vildlede forbrugerne til at tro, at de gør en bedre handel, end tilfældet er.

LÆS OGSÅ: E-mærket og Miljøstyrelsen undersøger smykkefup

E-mærket har parallelt med metroxpress undersøgt Vaiva.dk's markedsføringspraksis gennem web-archive.org, hvor webshoppen er blevet gemt 94 gange mellem den 31. december 2005 og den 27. august i år. Konklusion: Carsten Madsen har i årevis benyttet sig af overstregede førpriser i sin markedsføring, ligesom han i årevis har markedsført sine smykker som ægte 'guld' og 'sølv'.

E-mærket vil de kommende måneder overvåge, om Vaiva lever op til aftalepunkterne i den pågældende sag.

LÆS OGSÅ: Miljøstyrelsen undersøger smykkefirma

- Vi vil gerne hjælpe dem med at gøre det på den rigtige måde. Derfor sætter vi ekstra ind over for virksomheder, der kan have brug for vores hjælp, siger Camilla Post Engel

Carsten Madsen ønsker ikke at kommentere sagen over for metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress