Af - 02/06-15 22:17

Gå på cafe i dine bedsteforældres hjemGå på cafe i dine bedsteforældres hjem

Savner du at komme på besøg hos dine bedsteforældre og spise deres hjemmelavede mad? Det kan du gøre noget ved nu, for Niels Henrik Lindhardt har valgt at lave sin dagligstue om til cafe.

Bildstrecke im Grossformat »

Niels Henrik Lindhart har åbnet en café i hans hjem. Han har ladet sine 20 år gamle møbler blive stående i cafeen, da de gamle møbler stilmæssigt ikke passede ind i Niels Henrik Lindharts nye hus.

Hjemmebagte boller med tandsmør, gamle træmøbler, ældre malerier på væggene og tonerne af musikken fra 50-60'erne. Sådan lyder opskriften på hjemmelig bedsteforældrehygge men også opskriften på en ny cafe, som Niels Henrik Lindhardt har åbnet i sin gamle dagligstue.

- Det er akkurat som at komme hjem til sine bedsteforældre og slappe lidt af. Folk siger, det er som at komme ind i en tidslomme, siger ejeren og mejerichef på Aabybro Mejeri Niels Henrik Lindhardt.

LÆS OGSÅ: Sådan har du aldrig fået din morgenmad i Ikea før

Han ejer sit eget mejeri og har længe haft lyst til at servere sine egne produkter. Men alle de lokaler, han kiggede på i Aalborg Centrum passede ikke lige.

Da familien skulle udvide forretningen og købe ny grund, valgte de at flytte ind i et nyt hus, og det gav mulighed for at anlægge café i underetagen af det gamle hus, som er bygget i år 1888.

LÆS OGSÅ: For sølle 1,6 mio.kr. kan du sove i Justin Biebers seng

Det er meget på dagsordenen, at det tredje sted - dét, som hverken er ens hjem eller arbejde - skal være personligt, originalt og oprigtigt. Vi ser i højere grad en personliggørelse af det tredje sted
siger Nicolai Jørgensgaard Graakjær, professor fra Aalborg Universitet, der har forsket i oplevelsesdesign. Han tilføjer:

- At åbne en cafe i sin dagligstue gør, at stedet bliver autentisk, behageligt og intimt.

Nicolai Jørgensgaard Graakjær mener, at cafe-dagligstue ideen er helt oplagt i et markedsføringsperspektiv, da Niels Henrik Lindhardt dermed sælger noget, som ingen andre kan tilbyde.

LÆS OGSÅ: Først kom kattecaféen: Nu kommer caféen med kælegrise

Det er ret praktisk. Nu har jeg to steder, jeg kan spise. Hvis jeg ikke kan lide fruens mad, går jeg på cafe
griner Niels Henrik Lindhardt, der tilføjer, at det har været en fornøjelse at prøvespise alle cafeens retter, da han er rigtig glad for mad.

LÆS OGSÅ: Pige vil springe ud over for bedstemor: Så bliver det pinligt

Cafeen hedder Privaten, og alt der serveres i cafeen kommer fra egnen. Alle mejeriprodukterne producerer Niels Henrik Lindhardt selv, mens eksempelvis kartoflerne, kødet og marmeladen er fra gårdene i nærheden.

LÆS OGSÅ: Tør du klikke? Så meget knalder dine bedsteforældre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress