Af - 16/06-16 08:20; Opdateret: 16/06-16 10:03

Virksomhed  politianmeldt for at sælge pighalsbånd til hundeVirksomhed politianmeldt for at sælge pighalsbånd til hunde

Avifauna, der sælger udstyr til dyr, er blevet politianmeldt af dyreorganisationen Anima for at sælge et hundehalsbånd med for lange pigge.

Bildstrecke im Grossformat »
- Dansk Kennel Klub fraråder brug af alle former for pighalsbånd - også selvom nogle typer af dem er lovlige. Brug af pighalsbånd hører fortiden til, siger Lise Lotte Christensen til metroxpress. Hun er adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub. - Vi ved i dag, at hunden lærer meget hurtigere og bedre ved, at man belønner ønsket adfærd. Man skal ikke ud i situationer, hvor man påfører hunden den smerte, der må være forbundet med et hundehalsbånd, siger Lise Lotte Christensen. Hun forklarer, at Dansk Kennel Klub kun anbefaler træningsmetoder, som af hunden opfattes positivt. Det vil sige belønningsbaseret indlæring som ros, klap, leg, bolt og foder. - Pighalsbånd bliver stadig brugt af nogle hundeejere, og mit bedste gæt er, at de bliver indkøbt og anvendt i en form for afmagt, siger Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub. I stedet for at bruge pighalsbånd for at få sin hund til at lystre anbefaler Anima, at man bruger hundetræning med positiv forstærkning og seler, der er skånsomme for hunden. - Forholdet mellem menneske og hund skal ikke baseres på frygt og smerte, siger Thorbjørn Schiønning fra Anima til metroxpress. - I et års tid har vi løbende fået henvendelser fra folk, der har set dyrebutikker sælge halsbåndene, siger Thorbjørn Schiønning fra Anima. - Hvis vi får stoppet salget i Avifauna, rammer vi en af de store omsættere, vurderer Thorbjørn Schiønning. Ifølge Martin Schmidt fra Avifauna er det ejere til alle slags hunde, er køber halsbåndet. Avifauna får halsbåndene produceret af to firmaer fra Tyskland. Forretningen fortæller, at deres halsbånd med de – måske ulovlige – pigge på, bliver solgt både til Politet samt Told & Skat. - Det lyder farligt, men piggene er slet ikke spidse. De er afrundet, og nogle har gummidutter på, siger Martin Schmidt. - Tip om ulovlige hundehalsbånd ender på vores bord, fordi de fleste dyrevenner i Danmark ikke ved, hvor de ellers skal gå hen med disse sager. Der er brug for en særlig enhed i politiet, der tager sig af dyreværnssager, så borgere trygt kan anmelde denne slags sager og vide, at der bliver taget hånd om problemet, siger Thorbjørn Schiønning.

For lange pigge på pighalsbånd får Anima til at politianmelde virksomhed.

De fleste af os har nok set eksempler på hundejere, der bliver trukket afsted af deres ivrige hund.

Nogle ejere kommer dette problem til livs ved at give deres hund et pighalsbånd på, hvor piggene sidder ind mod hundens hals. Smerten fra piggene forhindrer, at hunden trækker afsted med ejeren.

Onsdag den 15. juni har dyreorganisationen Anima politianmeldt Avifauna, der sælger udstyr til dyr, for at sælge et pighalsbånd til hunde, hvor piggene ifølge Anima stikker 24 millimeter ud fra halsbåndet.

I Dyreværnsloven står der, at piggene højst må have en længde på otte millimeter ”fra underkanten af efterfølgende led”.

Vi kræver, at disse halsbånd fjernes fra markedet straks. Pighalsbånd er både grusomme og smertefulde.
Det siger kommunikationschef Thorbjørn Schiønning fra Anima til metroxpress.

På billedet: Halsbåndet med de lange pigge på fra Avifauna.

Kommunikationschef Thorbjørn Schiønning fra Anima forklarer, at hundene kan få alvorlige mén, så som skader på hud og væv i nakken, piskesmæld, rygmarvsskader, der kan føre til lammelse og brækkede knogler. I værste fald kan halsbåndet hjerneskade hunden.

- Vi politianmelder Avifauna i dag, og så håber vi, politiet vil tage hånd om det, så butikken stopper med at sælge halsbåndene. Vi håber samtidig, at det sender et signal til de butikker, der sælger halsbåndene under disken, siger han og tilføjer:

Hvor mange hunde skal lide, før salget bliver stoppet?

Hos Avifauna har man tolket lovligningen som, at piggene højest må måle otte millimeter fra det sidste knæk på piggen og ud til spidsen.

Birte Broberg, der er veterinærinspektør i Fødevarestyrelsen har læst op på loven og forklarer til metroxpress, at det ikke er piggenes længde, der højest må måle otte millimeter, men hvor langt piggene stikker ud - altså højden på piggene.

- Vi har arbejdet i god tro. Vi vil selvfølgelig følge lovgivningen, ellers kan vi jo ikke drive forretning. Hvis loven skal forstås som, at det er piggens højde, der måles efter, så ryger halsbåndene tiltage til producenten. Vi vil ikke sælge noget, der er ulovligt, siger Martin Schmidt fra Avifauna til metroxpress.

Han har nu fjernet halsbåndene fra butikken, indtil der kommer en klarhed i sagen.

Her har man så sent som i sidste uge solgt halsbåndet, og ifølge Martin Schmidt sælger Avifauna hvert år mange af de halsbånd. Han har dog ikke lyst til at fortælle, i hvor lang tid butikken har solgt halsbåndet.

- Hvis der er dokumentation for, at halsbåndet er ulovligt, så kan kunden komme ned med deres halsbånd og få deres penge refunderet, lover han.

LÆS OGSÅ: Hvem er det, der klapper min hund? Kvinde gør fantastisk opdagelse

Men selvom halsbåndet formegentlig er ulovligt, er Martin Schmidt ikke enig med Anima i, at det er smertefuldt for hunden at have på:

- Når hunden trækker, bliver selve halsen strammet ind, men det er ikke noget, der gør skade på hunden, hvis det bliver brugt med sund fornuft. Der er flere hundeklubber og hundetræningsforeninger, der anbefaler kunder at deres hund bruger pighalsbåndene for at få mere kontrol, siger Martin Schmidt til metroxpress.

Men den opfattelse deler Dansk Kennel Klub ikke:

Tanken er, det skal gøre ondt at trække i halsbåndet. Det kan Dansk Kennel Klub selvfølgelig ikke bakke op om.
Det siger Lise Lotte Christensen, der adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub til metroxpress.

Hun understreger, at Dansk Kennel Klub fraråder brug af alle former for pighalsbånd - også selvom nogle typer af dem er lovlige.

LÆS OGSÅ: Ferietid: Sådan bør du få passet din hund

LÆS OGSÅ: Ét år efter Danmarks største dyreværnssag: Sådan går det hundene i dag

LÆS OGSÅ: Endelig: Nu kommer Dyreværnet også til Jylland

LÆS OGSÅ: 5 tegn på at din hund hader at blive krammet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress