Af Ritzau - 26/09-16 19:52

Speget korruptionsskandale for retten i StorbritannienSpeget korruptionsskandale for retten i Storbritannien

En bankmand og hans kumpan har angiveligt franarret en stor britisk bank millioner og brugt dem på skørlevned.

storybild

En speget sag om korruption hos den britiske bank HBOS er for retten i London. (Billede: Free/Marco Rubino)

En tidligere højt placeret medarbejder i den britiske bank HBOS, der gik ned under krisen, misbrugte i årevis sin stilling til at skaffe store summer til en allieret ifølge anklager.

Det skriver flere britiske medier, blandt andre The Guardian og The Telegraph.

Ifølge anklagerne, der mandag blev lagt frem for retten i London, skabte de implicerede tab for 245 millioner pund, 2,1 milliarder kroner, for banken, da der blev givet lån til døende selskaber, som ikke burde være givet.

Bankmanden, Lynden Scourfield, var chef for den afdeling i HBOS, der stod for nødlidende erhvervslån. Dermed bestemte han, om banken skulle låne selskaber flere penge, udskyde krav om tilbagebetaling eller lade selskaber gå under.

Den position udnyttede han ifølge anklagerne til at tvinge selskaber til at bruge hans kumpans, David Mills', konsulentfirma, hvis de ville have lån.

Konsulentfirmaet kunne så tage eksorbitante gebyrer og i nogle tilfælde overtage hele forretninger.

- Deres handlinger mellem 2003 og 2007 var komplet uhæderlige og svindel. De medførte i sidste ende tab for HBOS for 245 millioner pund i udlån, der blev tabt. Motivationen var grådighed, sagde anklager Brian O'Neill ifølge The Telegraph i retten.

Ifølge anklagerne fik de implicerede i svindlen store beløb for at deltage i den.

- De kom i form af pengeoverførsler, kontanter, dyre gaver, luksuriøse hotel- og restaurantbesøg, overdådige udlandsrejser og seksuelt samkvem med dyre escortpiger, sagde anklageren.

Fem personer er anklaget i sagen, der i blandt David Mills. Lynden Scourfield er dog ikke at finde på anklagebænken ifølge The Guardian.

- Han er ikke under anklage, og i må ikke spekulere over det eller grunden til det, sagde anklageren ifølge The Guardian.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress