Af - 17/03-16 18:13

Mikkel satte kærestens kat til salg - blev tvunget til at lukke annoncenMikkel satte kærestens kat til salg - blev tvunget til at lukke annoncen

35-årige Mikkel Preisler fra Haslev fik en aften nok af sin kærestes kat "Terkel" og satte den til salg. På en uge fik annoncen 11.000 besøg og flere har tilbudt at købe katten.

Bildstrecke im Grossformat »
- Min kæreste siger, at hun godt kan lide at have dyr med personlighed, og det lykkes. Omfanget af Terkels personlighed kom dog lidt bag på mig. Jeg ville dog ønske, Terkel havde lidt mindre, siger Mikkel Preisler til metorxpress. Mikkel Preisler og Wicki Oppendiec har flere dyr i deres store hus. Da de flyttede sammen i september 2015 tog Wicki Oppendiec sine tre katte og en hund med, mens Mikkel Preisler har en hund. De har også en hest. Det er kun Terkel, som Mikkel Preisler ikke kommer godt ud af det med. Terkel derimod kommer kun godt ud af det med de andre dyr, fordi den ifølge Wicki Oppendiec tæver de andre dyr i huset. På billedet: Mikkel Preisler. - Terkel og Mikkel Preisler bliver ret hurtigt uvenner, og så prøver jeg at glatte det lidt ud. Jeg tager ofte kattens parti, fortæller kæresten Wicki Oppendiec griende til metroxpress og tilføjer, at det jo er hendes kat.' På billedet: Katten Terskel. Flere af Wicki Oppendiecs venner, som ikke kender Mikkel Preisler så godt endnu, så hans annonce på Den Blå Avis og forstod ikke, at det var en joke: - Hvad fanden er det for en kæreste, du har, var der nogle, der udbrød, fortæller Wicki Oppendiec grinende til metroxpress. På billedet: Wicki Oppendiecs Terkel er blandt andet en terrorist, fordi han tit skubber ting ned fra hylderne. Han smed for eksempel flere konvolutter på gulvet, den dag Mikkel Preisler fik nok og ville sætte katten til salg. - Vi kan heller ikke have noget i vindueskarmen, for det skubber han ned. Det er ikke fordi, der skal være plads til ham. Han skubber det bare ned, og han har blandt andet ødelagt min hoptimist, siger Mikkel Preisler - Det undrer mig sådan set ikke, at han (Mikkel Preisler, red.) har sat Terkel til salg, for katten har været lidt af en bandit, og Mikkel har let til humor, siger Wicki Oppendiec og fortsætter: - Da jeg så annoncen, var jeg godt klar over, at det var for sjov. Jeg tror ikke, han tør prøve. På billedet: Mikkel På Den Blå Avis er det heste, hunde og katte der topper på kæledyrslisten. Kilde: Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Den Blå Avis til metroxpress.  På billedet: Terkel

"Terrorist hankat sælges". Sådan forsøgte Mikkel Preisler som en joke at sælge hans kærestes kat. Men for stor interesse tvang ham til at lukke artiklen.

Terkels livsformål er at æde, smide ting på gulvet og larme så meget som muligt om natten.

Sådan skrev 35-årige Mikkel Preisler om sin kærestes kat "Terkel" i en salgsannonce på Den Blå Avis. For en uge siden satte han katten til salg uden sin kærestes samtykke.

- Katten har terroriseret mig, lige siden jeg flyttede sammen med min kæreste. En aften fik jeg nok. Jeg havde fået besked af kæresten på at fikse vores tv, der viste sort skærm. Men efter en halv time opdagede jeg, at det var den lortekat, der havde revet et stik ud, forklarer Mikkel Preisler fra Haslev til metroxpress.

Interesserer du dig for salg af genbrug, og vil du vil opdateres om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

Det var også Terkel, der havde væltet routeren, da Mikkel Preislers internet en time senere ikke virkede. Kæresten Wicki Oppendieck havde ellers anklaget Mikkel Preisler for tv- og netproblemerne med begrundelsen, at han havde købt noget alt for billigt udstyr.

Da kæresten kom hjem fortalte jeg om min 'dejlige' dag med hendes husdyr, og jeg sagde "jeg har virkelig lyst til at sælge katten", hvortil hun svarede "Du får ikke en krone for ham". Og så tænkte jeg: "Det er fandme i orden".
Det siger Mikkel Preisler mens han griner.

LÆS OGSÅ: Ekskæreste tager hævn: Sælger hans sure underbukser i genial annonce

Som lidt af en joke satte Mikkel Preisler dagen efter Terkel til salg med overskriften; "Terrorist hankat sælges". Han sendte Wicki Oppendieck linket til annoncen, og hun fortæller, at hun brød sammen af grin.

Det var der dog andre, som ikke gjorde, og som henvendte sig til Mikkel Preisler for at få lov til at købe katten. På en uge fik hans annonce 11.000 besøg.

- Det kom bag på mig, at der var så meget aktivitet på min annonce. Flere tilbød mig at købe Terkel. Jeg havde aldrig troet, at nogen ville købe ham ud fra den reelle beskrivelse af ham. Derfor er jeg nu blevet nødt til at deaktivere annoncen. Jeg tør sgu ikke rigtig sælge Terkel alligevel, siger Mikkel Preisler.

Men havde han takket ja til de mange tilbud, havde han med sikkerhed fået vrøvl med kæresten:

Min kat skal da ikke nogen steder. Den er ikke til salg. Min kat er som den er, og sådan er det. Jeg ville blive meget sur, hvis han solgte den.
Det siger 34-årige Wicki Oppendiec til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 29-årige Kristina sælger sin mands brugte tøj på nettet

Selv oplever hun ingen problemer med Terkel, der elsker at putte med Wicki Oppendiec om natten, hvilket hun kun synes er hyggeligt. Men netop nattekrammeriet er Mikkel Preisler ikke fan af.

- Terkel vækker os om natten, fordi han tramper rundt i sengen. Han vil hen til kæresten for at putte. Det er virkelig irriterende, siger han.

Nu kan Mikkel Preisler se frem til mange flere nætter med putning, for Terkel blev ikke solgt i denne omgang.

LÆS OGSÅ: Danske kvinder sælger deres mænds tøj

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress