Af - 22/11-16 06:34

Dennis, Jesper og Adam har succes med deres rengøringssvar på AirbnbDennis, Jesper og Adam har succes med deres rengøringssvar på Airbnb

Tre danskere har fundet en succesrig løsning, så folk - inklusiv dem selv - kan betale sig fra rengøringsarbejdet. Men for at få succes måtte de selv står klar med kost og svamp.

Bildstrecke im Grossformat »
- Vores mission er at skabe mere kvalitetstid til travle familier, siger Adam Sebastian Sheikh Hjorth til metroxpress. Fra venstre: Dennis Forchhammer, 32 år, Jesper Brok-Jørgensen, 29 år og Adam Sebastian Sheikh Hjorth, 32 år. De bor alle i København. Udover de tre iværksættere på billedet, er Mathias Ovdal også medejer. Han har udviklet 'Happy Helper's platform. De fleste tilknyttede rengøringsmedarbejdere er studerende, der ønsker at supplere deres SU. Dem, der bestiller rengøring gennem 'Happy Helper', er primært karrieremennesker og børnefamilier. På billedet: 'Happy Helper's rengøringshjælpere. - Vores langsigtede mål er, at vi får fjernet 20 procent af alt den sorte rengøring og putte den ind på vores platform. Vi ved, at der bliver brugt 2,5 milliarder kroner på sort rengøring om året i Danmark, siger Adam Sebastian Sheikh Hjorth. På billedet: 'Happy Helper's rengøringshjælpere. - Personligt synes jeg, det er ærgerligt, at der fokuseres så meget på skatteproblematikker ved deleøkonomien i stedet for alt det positive. Jeg håber derfor snart, politikerne opdaterer lovgivningen, så den passer til 2016, og debatten kan blive dynamisk og konstruktiv, siger Adam Sebastian Sheikh Hjorth.   Han håber, at der snart lander en politisk aftale, som gør det juridisk muligt for platformene, at indberette deres brugeres indtjening til skat. På billedet: 'Happy Helper's rengøringshjælpere. De tre iværksættere siger selv, at deres firma er den største danske deleøkonomiske service i Danmark foruden GoMore. På billedet: 'Happy Helper's rengøringshjælpere. Folk, der ønsker at gøre rent, tilmelder sig og bestemmer selv i hvilke postnumre, tider og til hvilken timepris, de ønsker at arbejde. Efter en samtale med de tre iværksættere bliver hjælperne tilknyttet virksomheden på freelancebasis. Det betyder, at de selv vælger deres kunder og selv indberetter deres indkomst til SKAT.   På billedet: 'Happy Helper's rengøringshjælpere. Som hjælper må du højest tjene op til 50.000 kroner om året. Tjener du mere end det, skal du CVR-registere dig – altså oprette et firma. På billedet: 'Happy Helper's rengøringshjælpere. Forsikringsaftalen beskytter også kundernes indbo, hvis noget imod forventning skulle gå galt. Forsikringen forventes at træde i kraft 1. December. Aftalen kommer måske til at koste en brugerbetaling på fem kroner i timen.

Over 2200 danskere har over det seneste halve år fået rengjort deres hjem af en medarbejder fra 'Happyhelper'.

Mange forbinder nok folk, der har succes, med mennesker i jakkesæt, der gemmer sig bag skrivebordet og en computerskærm.

Men Dennis Forchhammer, Jesper Brok-Jørgensen og Adam Sebastian Sheikh Hjorth har måttet tage vaskemidlerne og støvsugeren i brug for at nå dertil, hvor de er i dag.

I begyndelsen af 2016 lancerede de platformen 'Happy Helper', som de selv kalder rengøringens svar på Airbnb.

Det er en platform, der skaber forbindelsen mellem de privatpersoner, der ønsker at tjene penge på at gøre rent, og de mennesker, der gerne vil have rengøringshjælp.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om forbrug, iværksætteri og arbejdsmiljø.

Virksomheden har hurtig taget fart ... det er næsten gået for stærkt.

I hvert fald har der somme tider været for mange, der efterspurgte rengøring, og for få registrerede rengøringshjælpere. Det betød, at Dennis, Jesper og Adam selv har måttet rykke ud med kost og støvsuger.

Badeværelser og ovn er det værste at gøre rent.
Det fortæller Adam Sebastian Sheikh Hjorth med et smil til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Burgerkæde beklager lortesag: Er det Danmarks klammeste toilet?

Hver måned er der 500 kunder, der tilmelder sig 'Happy Helper' for at få rengøringshjælp, og drengene omsætter for næsten én million om måneden.

- Vi fik ideen ud fra vores eget behov. To af os var bedste venner og begge på barsel. Vi orkede ikke at gøre rent og undrede os over, at man ikke kunne booke rengøring online til ordentlig pris hvor alle kan være med. Vi tænkte: "Det må vi lave", siger Adam Sebastian Sheikh Hjorth.

LÆS OGSÅ: Falafelfirma lukket en uge for snavs og insekter

Men de slap altså ikke helt for selv at gøre rent, og drengene har endda også været i "rengøringsarbejdslejr", som var nødvendig, for at de tre iværksættere kunne udvikle en rengøringsmanual til hjælperne.

- For at kunne blive en helper skal du ind på vores kontor til en samtale, og der viser vi dem, hvordan man bedst gør rent, og hvad det indebærer. Hjælperne skal også vise id og ren straffeattest, siger Adam Sebastian Sheikh Hjorth og fortsætter:

- Vi tager helperne til samtale, fordi det er vigtigt, at brugeren er trygge, nu hvor de skal lukke fremmede mennesker ind i deres hjem.

LÆS OGSÅ: Rengøringsarbejde for app tæller ikke med i 225-timers-regel

Drengene slår sig også op på at være billigere end andre rengøringsfirmaer. Hvis du booker en rengøring gennem 'Happy Helper', skal du minimum slippe 132 kroner i timen. 10 procent af beløbet går til de tre iværksættere.


Adam Sebastian Sheikh Hjorth forklarer, at prisen kan holdes på det niveau, da man ikke skal dække udgifter til eksempelvis rengøringsbiler, rengøringsmidler og generel logistik.

Rengøringsmidler, klud og støvsugeren må det enkelte hjem, der skal gøres rent i, stille til rådighed.

LÆS OGSÅ: Dansk opfinder indtager verden med sin smarte hundehår-støvsuger

Selvom drengene har fået gjort en del mere rent, end de lige havde regnet med, så er anstrengelserne det hele værd:

Det giver den fedeste fornemmelse, når jeg fredag eftermiddag kører hjem og ved, at nu er der 300 familier, der har fået gjort rent. Vi kender alle følelsen af at komme hjem til et helt rent hus. Det er dét, der giver et kick for mig.
Det siger Adam Sebastian Sheikh Hjorth.

De tre iværksættere har siden januar været fuld tid på projektet uden at få løn indtil de fik investering for nylig. Men ifølge Adam Sebastian Sheikh Hjorth kan de fortsat ikke hive en særlig stor løn ud til dem selv. Det håber han dog kommer med tiden.

På billedet er de tre iværksættere:
Fra venstre: Dennis Forchhammer, 32 år , Jesper Brok-Jørgensen, 29 år og Adam Sebastian Sheikh Hjorth, 32 år. De bor alle i København.

LÆS OGSÅ: Få bugt med lugt i køleskabet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress