Af - 15/10-15 20:10

Gennem hvalrosser sikrer Simon sig folks opmærksomhedGennem hvalrosser sikrer Simon sig folks opmærksomhed

Glem alt om de klassiske visitkort. Simon Hørup Eskildsen og Rasmus Kolbe har fundet kreative alternativer, der får folk til at huske dem.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvor mange visitkort har Simon Hørup Eskildsen tilbage, og hvor lang tid tager det Rasmus Kolbe at skære sine visitkort ud? Få svaret her, hvor du kan læse mere om de to drenges kreative visitkort.

Hvornår har du sidst fået et klassisk visitkort?

Hvis du tilhører den yngre generation, er de klassiske visitkort formegentlig forældet. Det mener ekspert i personlig branding, Peter Horn, i hvert fald.

Men hvordan kan du så på en hurtig og nem måde give dine kontaktoplysninger – og samtidig sikre dig, at du bliver husket?

Det har 20-årige Simon Hørup Eskildsen et godt bud på. Hans visitkort er en hæklet hvalros, som bærer hans kontaktinformationer i vaskemærket.

Han fik ideen i foråret 2013, hvor han, som en del af det danske ”landshold” i datalogi, deltog i en international konkurrence i naturvidenskab.

- Deltagerne fra de andre lande ville være gode forbindelser til senere. Men da alle var i aldergruppen 15-19 år, var normale visitkort en akavet udveksling. Jeg tænkte derfor på, hvordan jeg kunne lave et visitkort - til en rimelig pris - som var så unikt, at folk ville tale om det.

Kan du godt lide at læse om jobskabelse og andre erhvervsrelaterede nyheder, så like MX PENGE på Facebook.

Simon Hørup Eskildsen har altid synes hvalrosser var fede og fik et firma til at hækle hvalrosserne til 30 kroner stykket.

Jeg havde blandt andet 20 hvalrosser med til en olympiade i Australien i datalogi, og gennem hvalrosserne mødte jeg en helt masse mennesker, som havde hørt om "hvalrosmanden”. Mange var helt vilde for at få en, og dem der gjorde, fortalte deres venner om dem. Jeg har stadig kontakt med en masse af de mennesker i dag.
Det siger Simon Hørup Eskildsen.

LÆS OGSÅ: 22-årige Camilla har fået tre millioner til 'studiebøgernes Spotify'

24-årige Rasmus Kolbe har også fundet på et alternativ til det klassiske visitkort. Han deler papirversioner af kattekillinger ud.

- Jeg ville gerne have muligheden for at sige, 'her er mit kort', men det skulle bruges til noget mere, end bare at blive lagt i modtagerens skuffe, siger han.

Og hans mission er lykkes. I dag hænger folk hans visitkort op på deres computerskærme, eller sætter det i hjørnet af en ramme.

LÆS OGSÅ: Hver niende jagter nyt job i sommerferien

Det blev killinger, fordi Rasmus Kolbe havde observeret, at katte - og særligt killinger - var et hit på de sociale medier. Billederne af killingerne er forskellige, og det er der en helt speciel grund til:

Når jeg står i et kontormiljø, kaster jeg de 15 forskellige killingekort ud på bordet, så folk selv kan vælge. Så er der altid nogle, der kigger, mens andre ikke kan vælge, og sådan bliver det en helt attraktion at give mit visitkort. Jeg får hilst på fem og ikke bare én,
siger Rasmus Kolbe.

Han forklarer, at udvælgelsesprocessen også giver modtageren et ejerskab til kortet.

LÆS OGSÅ: Fra skolebænken til Superligaen

LÆS OGSÅ: Shana var model: Nu tjener hun kassen under jorden

LÆS OGSÅ: Efter Le Mans-exit: Her er Tom Kristensens nye job

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress