Af - 13/01-16 14:49; Opdateret: 14/01-16 15:14

Omsætter for milliarder: Det spiller maks for dansk livemusikOmsætter for milliarder: Det spiller maks for dansk livemusik

Med en omsætning på 3,9 milliarder kroner er koncerter og festivaller i dag dansk rock- og popmusiks største indtægtskilde.

storybild

Rasmus Seebach er en blandt mange danskere musikere, der turnerer landet tyndt. (Billede: polfoto/arkiv)

Den digitale revolution af musikmarkedet har øjensynligt sendt danske rock- og popmusikere ud på landevejene på turnéer, til koncerter og festivaler.

Rock- og popmusikere genererede en omsætning på hele 3,9 milliarder i 2014 svarende til 57,4 procent af branchens samlede omsætning, mens salg af indspillet musik kun udgjorde 38,6 procent. Det viser den seneste opgørelse, som Rambøll har lavet for interesseorganisationen Dansk Live og andre aktører i musikbranchen.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham takker fans - kåret som årets bedste i amerikansk talkshow

- Det er meget positivt, at det direkte møde mellem artister og live-publikummet er blevet det centrale, siger sekretariatschef i Dansk Live Jakob Brixvold og tilføjer:

- Vi forventer, at omsætningen på live musik er steget yderligere, når vi har tallene klar for 2015.

Mens pladesalget falder, stiger prisen på koncertbilletter støt, og smertegrænsen nærmer sig, medgiver Jakob Brixvold med henvisninng til en undersøgelse fra Dansk Erhverv, der viser, at 59 procent af koncertgængerne ville været gået til flere koncerter, hvis billetterne var billigere.

LÆS OGSÅ: Spotify afslører: Her er årets største hits

- Kvaliteten er høj i Danmark i forhold til det øvrige Europa, dermed også entrépriserne, og undersøgelsen antyder, at grænsen for hvor meget folk er villige til at betale er ved at være nået, siger han.

For eksempel skal man i dag lægge 365 kroner for at høre west coast-hiphopperen The Game i Vega den 24. januar.

LÆS OGSÅ: Stort Rasmus Seebach-interview: - Jeg har fundet min eneste ene

I Dansk Erhverv glæder Susanne Nordenbæk, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, sig over, at musikerne er kommet ud på landevejen. Ikke mindst fordi den typiske koncertgænger bruger lige så mange penge på mad og drikke og andre ting i forbindelse med en koncert som på billetten.

Manager Thomas Børrensen, som blandt andet repræsenterer artister som Medina og Christopher, fortæller, at fordi indtægterne på pladesalg de senere år har været faldende, har han selv måttet være mere kreativ med at få sine artister ud til lukkede liveoptrædender.

- Men hvis du overhovedet skal nå så langt som til at optræde live, kræver det stadig, at du ligger højt på hitlisterne og bliver spillet i radioen. Liveindtægterne er betinget af, at du har succes med det, du laver, understreger Thomas Børresen.

- Man kan ikke forcere flere turnéer. Folk køber x antal billetter, og du slider på artisten, hvis du spiller for meget, tilføjer han.

Thomas Børresen er også overbevist om, at udviklingen med tiden igen vil rykke rundt, så musikerne tjener flest penge på pladesalg og streaming.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress