Af - 21/01-16 17:47; Opdateret: 22/01-16 09:48

Stor bank pusher hurtigt forbrugslånStor bank pusher hurtigt forbrugslån

Forbrugerrådet Tænk kritiserer stor dansk bank for at opfordre kunder til at optage hurtigt forbrugslån.

storybild

Hvorfor vente til der er penge på kontoen? Stor dansk bank opfordrer kunder til at låne til forbrug, hvis kontoen er tom. (Billede: polfoto/arkiv)

'Kære kunde. Har du stået i en situation, hvor du har haft behov for at handle hurtigt og købe det gode tilbud hos fx cykelhandleren eller i en anden butik, men måske ikke lige har haft luft nok på kontoen til at svinge Visa/dankortet igennem? Så er der godt nyt til dig: I dag introducerer vi nemlig 'Lån på farten'.

Det lyder som en reklame for et af de kontroversielle kviklån, men afsenderen er en af Danmarks største banker, Arbejdernes Landsbank. En kunde, som metroxpress har været i kontakt med, er mildest talt pikeret:

'Og det var så dagen, hvor min såkaldte ansvarlige bank ville have mig til at tage kviklån. F*** af h****** til', skriver kunden på Twitter efter at have modtaget lånetilbuddet på sin smartphone.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Forbrugerrådet Tænk udtrykker sin skepsis anderledes, men er også kritisk over for bankens måde at markedsføre lån på op til 50.000 kroner på.

- Jeg er noget overrasket over, at en traditionel bank som Arbejdernes Landsbank pusher lån på den måde. Det taler ind i en overforbrugsmentalitet, hvor der ikke er fokus på, at lån altså er noget, der skal betales tilbage, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen og tilføjer:

- Et banklån af den størrelse bør ikke pushes af banken, mens kunden er på farten.

LÆS OGSÅ: Black Friday slog alle danske forbrugsrekorder

Forretningschef i Arbejdernes Landsbank Jesper Nielsen afviser kritikken. Han henviser til, at hver eneste kunde, der får lånetilbuddet, er kreditvurderet af banken, og som kundegruppe generelt har ytret ønske om at få hurtig adgang til denne type lån, som svarer til en kassekredit med en årlig variabel rente på ni procent.

Heller ikke den meget direkte opfordring til kunderne om at optage lån, ser han grund til at ændre:

LÆS OGSÅ: Forbrugerøkonom: Unge forbrugere mangler kritisk sans

- Vi mener, at det er en ansvarlig måde at kommunikere lånet på, da vi har været inde og kreditvurdere den enkelte kunde, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress