Af - 05/10-16 16:33; Opdateret: 05/10-16 18:24

700.000 boligejere skal have 10 milliarder kroner tilbage i skat700.000 boligejere skal have 10 milliarder kroner tilbage i skat

Særligt boligejere i provinsen kan se frem til at få en check ind ad døren. Gennemsnitligt omkring 14.300 kroner.

storybild

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) præsenterer regeringens boligskatteudspil. (Billede: scanpix)

Der bliver råd til ekstra flotte julegaver eller måske en ekstra ferie i mange familie de kommende år. Flere end 700.000 boligejere skal nemlig have penge tilbage i skat, fordi de som følge af det skandale ramte ejendomsvurderingssystem har betalt for meget i boligskatter.

Regeringen har afsat omkring 10 milliarder kroner til tilbagebetalingen, som boligejere vil få udbetalt automatisk, når de nye offentlige ejendomsvurderinger ligger klar i 2018. Det sagde skatteminister Karsten Lauritzen, da han i går præsenterede regeringens boligskatteudspil ’Tryghed for boligejere’.

LÆS OGSÅ: Regering vil lade boligejere udskyde stigende boligskatter

I gennemsnit vil de berørte boligejere få omkring 14.300 kroner tilbage, men der er stor forskel mellem land og by, da især ejendomme i provinsen har været for højt vurderet i det nu skrottede ejensdomsvurderingsystem.

Den typiske husejer i Guldborgsund Kommune på Falster vil ifølge regeringens beregninger få en check på 16.100 kroner, mens husejeren i Tønder vil få 11.600 kroner tilbage i skat. Boligejere i hovedstadsområder, Aarhus og Odense får stort set ikke nogen penge tilbage, da mange ejendomme i disse områder omvendt har været vurderet for lavt.

LÆS OGSÅ: K savner bedre løsning for boligejere de næste fire år

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrede i går, at de boligejere, der reelt har betalt for lidt i boligslatter som konsekvens af for lave offentlige vurderinger ikke får et brev ind af døren med krav om efterbetaling. .

- For at udrydde enhver tvivl: Hvis ens vurdering har været sat for lavt, så skal man ikke frygte, at den her regering kommer og opkræver de penge med tilbagevirkende kraft, sagde han på pressemødet.

LÆS OGSÅ: Venstrefløjen: Nyt boligsystem er generationstyveri

To ud tre nuværende boligejere vil ifølge egeringen fremover skulle betale mindre i boligskatter med regeringens nye boligskattesystem end med det nuværende system, mens den resterende tredjedel vil have en uændret beskatning.

Det skal blandt andet ske ved at sænke satserne for, hvor hårdt ejendomme og grunde beskattes, så boligejere i områder med store prisstigninger ikke bliver beskattet fra hus og hjem, når de nye offentlige vurderinger – som ventes at stige markant i især hovedstadsområdet - og det nye beskatningsytemt ifølge regeringens udspil skal træde igennem med fuld i kraft i 2021.

LÆS OGSÅ: Cheføkonom: Unge bliver tabere i nyt boligsystem

Den nye system, vil ifølge skatteminister Karsten Lauritzen skaber tryghed for boligejerne, så ingen skal frygte at blive beskatte ud af deres bolig.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen mener, at regeringens model har ’skabt lidt mere tryghed for boligejerne’:

LÆS OGSÅ: LA: Regeringens skatterabat løser ikke problemet

- Frem mod 2021 vil ingen blive beskatte ud af deres hus, men fra 2021 vil boligskatterne for nye boligejere stige i takt med prisstigningerne. Boligejerne kan udskyde betalingen, men når boligen sælges, skal der betales, og er boligen faldet i pris på salgstidspunktet, kan man sidde med en stor skatteregning.

Der er tale om et udspil, som skal forhandles på plads med et politisk flertal, før det muligvis bliver til virkelighed.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress