Af - 17/12-15 11:25; Opdateret: 17/12-15 12:04

Virksomhedsejer drikker bobler og spiser foie gras, mens han snyder ledigeVirksomhedsejer drikker bobler og spiser foie gras, mens han snyder ledige

Ejer af rekrutteringsfirma giver den gas i privaten, men udbetaler ikke den løn, som flere medarbejdere har krav på.

storybild

Slib, svejs eller skrid! Arbejdsforholdene på en gammel jernbanebro ved Trondheim i Norge var under al kritik, fortæller dansk smed, som var blevet hyret af Nordic Crew A/S til arbejdet. (Billede: polfoto/arkiv)

Foie gras, champagne, dyre oste, confiterede andelår og meget mere. Der manglede ikke noget, da forretningsmanden Sam Overgaard, årgang 1975, holdt julefrokost for et selskab på 15 personer i lørdags i en stor lejlighed på Havneholmen i København.

Men metroxpress kan i dag afsløre, at han festede på andres bekostning.

Sam Overgaard er nemlig direktør for og ejer af det norsk registrerede rekrutteringsfirma Nordic Crew A/S, som Vestnorsk Transportmedarbejderforening tidligere i denne måned har indgivet konkursbegæring mod, fordi firmaet snyder sine medarbejdere for løn.

LÆS OGSÅ: Pas på: Gucci-iværksætter er hoppet på Segboard-fup

- Vi talte med Sam Overgaard i telefonen i sommer, og han sagde, at den manglende lønudbetaling var en fejl, som han ville rette, men det skete ikke, siger Roger Moum, leder af Vestnorsk Transportmedarbejderforening.

I oktober i år dømte Forligsretten i Norge Nordic Crew A/S til at udbetale den skyldige løn. Sam Overgaard har imidlertid ikke efterlevet dommen.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historie om disse emner, så like MX PENGE her

Vestnorsk Transportmedarbejderforening kørte sagen i samarbejde med det danske Fagforbund 3F, da denne sag omhandlede en dansk lastbilchauffør.

Sagen er ikke enestående. Dansk Metal bekræfter, at også de har kørt sager mod Nordic Crew for tre medlemmer, som er blevet snyd for løn.

LÆS OGSÅ: Smykkekonge taget i sundhedsfarligt smykkefup

Også den dengang arbejdsløse danske smed Nikolai Bay Støvlebæk er blevet snydt. Samtidig var arbejdsforholdene i Norge under al kritik, siger han:

- Vi blev hyret til at renovere en gammel jernbane bro ved Trondheim i november sidste år. Men da vi bad om at få åndedrætsværn og andet beskyttelsesudstyr, var beskeden fra Sam, at vi bare kunne fortsætte med at slibe og svejse eller skride.

LÆS OGSÅ: E-mærket og Miljøstyrelsen undersøger smykkefup

Metroxpress konfronterede i går Sam Overgaard med oplysningerne i denne artikel. Han har 'ingen kommentarer'.

Det var den 32-årige arbejdsløse kok Jonas Nygaard Hansen fra København, som stod for tilberedningen af den ekstravagante julefrokost. Sam Overgaard kontaktede ham via jobnet.dk.

Jonas Nygaard Hansen har ikke fået den aftalte løn for arbejdet samt for udlæg for råvarer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress