Af - 07/11-16 19:52

Presset bøfboss kan ikke få solgt: Nu skruer han priserne nedPresset bøfboss kan ikke få solgt: Nu skruer han priserne ned

Jensens Bøfhus er klar til at vinke farvel til 6,8 millioner kroner

Bildstrecke im Grossformat »

Det er ikke kun salget af bøffer, det kniber med for Palle Skov Jensen.

Stifteren af Jensen’s Bøfhus har efter et katastroferegnskab i 2015 med et minus på hele 51 millioner forsøgt at få rede penge mellem hænderne ved at frasælge tre ejendomme.

Men ifølge Børsen går det dog langt fra som håbet for Palle Skov Jensen, der nu er klar til at vinke farvel til hele 6,8 millioner kroner, som han giver i rabat på to af husene, for at komme af med dem. Bøfbossen håbede oprindeligt at få solgt ejendommene, der ligger i Aarhus og Esbjerg, til samlet 64 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Jensen's Bøfhus-stifter leder efter medejer

Restaurantkæden kom i modvind i 2014, da bøfhuset hev Jensens Fiskehus i Sæby i Højesteret for at bruge efternavnet i restaurantens navn. Det gik ud over indtjeningen, fremgår det af det seneste årsregnskab.

- Restauranterne i Jensen’s Bøfhus A/S kom svagt fra start i 2015, som følge af mediestormen i slutningen af 2014, står der.

Siden er ‘Jensens Køkken’ solgt til Stryhns i et forsøg på at skaffe kapital.

Palle Skov Jensen har ikke ønsket at kommentere prisnedslagene overfor avisen.

LÆS OGSÅ: 3F stævner landskendt fiskerestauratør

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress