Politisk flertal vil bevare forbrugernes kemi-vagthundPolitisk flertal vil bevare forbrugernes kemi-vagthund

Danskerne har langt større tillid til Tænk Kemi end til de offentlige myndigheder på området. DF tager krav om bevaring af Tænk Kemi med til finanslovsforhandlinger.

storybild

Står det til rød blok og DF skal Forbrugerrådet Tænk Kemi fortsætte med at oplyse danskerne om mistænkt sundhedsskadelige kemikalier i dagligvarer som kosmetik, emballage og elektronik. (Billede: scanpix/arkiv)

En samlet rød blok og DF går nu mod regeringens nedlægning af Forbrugerrådet Tænk Kemi, som blandt andet står bag appen Kemiluppen, hvor forbrugerne kan tjekke om kosmetik og plejeprodukter indeholder mistænkt sundhedsskadelige stoffer.

LÆS OGSÅ: Topforskere: Danskerne frarøves viden om farlig forbrugerkemi

Tænk Kemis tre-årige bevilling på i alt 15,9 millioner kroner på finansloven udløber ved årsskiftet, og regeringen agter ikke at forlænge den. Men Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, gør det klart, at DF går til finanslovsforhandlinger ’med et klart ønske’ om, at Tænk Kemi fortsætter.

- Vi har jo allerede brugt penge på at opbygge organisationen, og forbrugerne har stor nytte af den uvildige information, Kemiluppen og produkttests, siger Rene Christensen, som dog kræver, at Kemiluppen bliver mere nuanceret i sin formidling end i dag, hvor produkterne mærkes med rød, gul og grøn.

LÆS OGSÅ: Minister: Der vil forsat være lettilgængelig rådgivning om kemi

DF og partierne i rød blok er på bølgelængde med et flertal på 58 procent af danskerne, der netop udpeger Forbrugerrådet Tænk Kemi, som den aktør de har størst tillid til, nårde ønsker information om uønskede kemikalier i dagligvarer. Blot 17 procent har størst tillid til de offentlige myndigheder.

- Der er intet alternativ til Tænk Kemi, og tallene er jo et vink med en vognstang til V om, at danskerne ønsker information om de enkelte produkter, siger bæredygtighedsordfører Lea Wermelin (S)

LÆS OGSÅ: Kemikalieskandale: USA forbyder populære sæber - findes også i Danmark


- Påstande om, at Tænk Kemi skræmmer forbrugerne er grebet ud af luften. Jeg får mange opringninger fra forbrugere, men jeg er ikke stødt på nogen, som er blevet skræmt af Tænk Kemis oplysninger.
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard University

LÆS OGSÅ: Kemi fra mademballage kan være skadeligt

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fastholder, at Tænk Kemi ’bekymrer forbrugerne unødigt’ og siger:

- Der er intet, som hindrer Forbrugerrådet Tænk i at fortsætte appen Kemiluppen som et brugerfinansieret tilbud.

Hvis regeringen kommer igennem med at lukke Forbrugerrådet Tænk Kemi, mister forbrugerne muligheden for at gå uden om mistænkte hormonforstyrrende flammehæmmere og ftalater i de næste mange år, advarer EU-parlamentariker, Christel Schaldemose.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har netop varslet, at han vil arbejde for et EU-forbud mod hormonforstyrrende flammehæmmere og ftalater.

- Men et EU-forbud mod enkeltstoffer tager oftest flere år at vedtage og indfase, siger Schaldemose, som er forarget over, at ministeren indtil da vil hindre forbrugerne i at vide, hvilke varer der indeholder de mistænkte stoffer.

LÆS OGSÅ: Regering vil have styr på farlige kemikalier i pizzabakker

De seneste advarsler mod flammehæmmere – og tre ftalater - kom for nylig fra Det Økologiske Råd, som har påvist store mængder af de mistænkte stoffer i danske børneværelser.

Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip, forstår ikke, hvorfor forbrugerne ifølge regeringen ikke mere skal have hjælp til at styre uden om disse stoffer via produkttest fra Tænk Kemi:

- Det er helt uforståeligt, at regeringen med den ene hånd vil forbyde de her bestemte stoffer på EU-plan og samtidig med den anden fjerner bevillingen til Tænk Kemi og dermed forbrugernes mulighed for at undgå de selv samme stoffer i de enkelte produkter, mens vi venter på forbuddet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress