Af Ritzau - 11/01-17 17:19

Ø-færger sætter rekorder over hele landetØ-færger sætter rekorder over hele landet

Rederiet Færgen har transporteret rekordmange biler på færger til Bornholm, Samsø og Fanø sidste år.

storybild

Færgen mellem Esbjerg og Fanø var blandt de ruter, der satte ny rekord i 2016. Det skyldes ikke mindst billigere billetter. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Øerne Bornholm, Samsø og Fanø er populære som aldrig før.

Det viser rederiet Færgens trafiktal for 2016, som for tre færgeruters vedkommende er rekordhøje.

Det skyldes ikke mindst det øgede tilskud til færgedriften til en række af de danske øer, som er en del af regeringens vækstudspil.

Det trådte i kraft 1. september og har medført rabatter på visse afgange.

- Efter at billetpriserne til en række danske øer blev at ned uden for højsæsonen, er der nu sat yderligere turbo på fremgangen.

- At der for tredje år i træk er vækst på samtlige færgeruter er helt ekstraordinært og endnu en understregning af, at danskerne er vilde med ø-ferie i deres eget land, siger Lindy Kjøller, der er salgs- og marketingchef i rederiet Færgen.

Størst var væksten på ruten mellem Kalundborg og Samsø, hvor antallet af personbiler steg med 13,6 procent i forhold til 2015, der også var rekordår.

En del af forklaringen på fremgangen her er formentlig også, at man både har fået en ny færgehavn i Ballen, ligesom man har indsat en ny og hurtigere færge på ruten, der nu har en overfartstid på 1 time og 15 minutter.

Mellem Esbjerg og Fanø var trafikvæksten 5,5 procent. Fra 1. september til 30. november - hvor billetpriserne var særligt lave - lød stigningen på 20,3 procent.

Endelig blev der sat ny rekord på ruten mellem Rønne og Ystad, som 326.818 biler benyttede sig af i 2016 - en stigning på 4,5 procent i forhold til året før.

Også Færgens øvrige ruter - Køge-Rønne, Sassnitz-Rønne, Bøjden-Fynshav og Spodsbjerg-Tårs har sejlet med flere biler end året før, uden dog at sætte rekorder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress