Ødelagte skole-tablets koster kommuner millionerØdelagte skole-tablets koster kommuner millioner

Danske kommuner bruger millioner af kroner på reparationer af tablets, som er udleveret til skolebrug til elever. Forældrene kan komme til at hænge på regningen.

storybild

Tablets er i mange folkeskoler en integreret del af undervisningen. Men hvem skal betale, hvis det sårbare udstyr går i stykker? (Billede: polfoto/arkiv)

Tablets er mange steder fast inventar i undervisningen i folkeskolen, men det koster skolerne millioner af kroner at vedligeholde det skrøbelige it-udstyr, som udleveres til eleverne. Alene Gladsaxe Kommune har fra 1. januar 2012 til september i år brugt knap 800.000 kroner på at reparere udleverede elev-tablets.

Det viser en aktindsigt, som metroxpress har foretaget blandt samtlige 98 kommuner. I alt har de 53 kommuner, som selv har afholdt reparationsudgifterne, brugt 6,3 millioner fra 1. januar 2012 til septeber i år. Udgifter til forsikringer er ikke medregnet.

Claus Møller, skoleleder på Stengård Skole i Gladsaxe og indtil 1. december i år kommunes digitale læringskonsulent, fortæller, at den typiske skade er ituslåede skærme.

- Det koster koster 600-800 kroner at få lavet per styk, så det løber op, siger han.

LÆS OGSÅ: Skoler på kant med grundloven: Presser forældre til at købe IT-udstyr

Greve Kommune har siden juni 2014 forsikret sig ud af reparationsudgifterne. Det koster 300.000 kroner årligt.

Mens Greve og Gladsaxe Kommune stiller tablets til rådighed for eleverne, arbejder andre kommuner målrettet på at udrulle den nationale digitaliseringsstrategi, der indebærer, at eleverne i videst muligt omfang tager deres egne tablets eller bærbare computere med i skole. Det gælder blandt andet Aarhus og Københavns Kommune.

I det omfang, forældrene vælger at følge skolernes opfordring, hænger de selv på udgiften til reparationer og/eller forsikring samt indkøb af udstyret. Ifølge beregninger, der tager udgangspunkt i Greve Kommunes tal og en elektronikforsikring fra Tryg, løber forældrenes udgift op i over 1.000 kroner om året per skolebarn.

LÆS OGSÅ: Skoler presser på: Børn skal have deres egen tablet med i skole

Men hvis forældrene alligevel allerede har købt iPads til børnene, og de tager dem med i skole, kan det frigive penge til andre ting på skolernes pressede budgetter, siger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V).

- Lad mig starte med at fastslå, at det er frivilligt, om forældrene vil give deres børn deres egen tablet med i skole. De børn, der ikke får en med hjemmefra, får stillet udstyr til rådighed af skolen. Men ligesom nogle familiers økonomi er begrænset, gælder det også kommunen og skolernes ressourcer. Der er ikke altid økonomi til at købe det nyeste udstyr, siger hun og tilføjer:

- Vi er pressede på økonomien hver eneste år. Jeg skal finde 200 millioner i besparelser og effektiviseringer på mit omfråde om året. Derfor synes jeg, at man som skole skal turde bringe det op over for forældrene, for skolerne har ikke uanede ressourcer.

LÆS OGSÅ: Læsere i oprør: Vi nægter at betale børnenes skole-computer

Presset økonomi ude i kommunerne er imidlertid ingen undskyldning for, at skolerne i nogle tilfælde opfordrer forældrene meget direkte til at give deres børn en tablet med i skole. Det er at snige brugerbetaling ind ad bagvejen, mener Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre:

- Nogle forældre har råd til at betale reparationerne. Men hvad med de forældre, som knap har råd til at købe iPad'en, men så også skal betale nogle øjensynligt ret dyre reparations- og forsikringspenge. Har man to eller tre børn, som smadrer iPad'en to gange i løbet af et skoleliv, skal man stille rigtig mange penge til rådighed for noget, som er kommunernes opgave, siger hun og tilføjer:

- Der er stor forskel på at komme en blyant og en lommeregner ned i tasken hjemmefra og så en iPad eller en computer. For nogen kan det være forskellen på, om børnene får julegaver eller ej.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress