Af - 19/05-16 07:29

Ulige løn til kvinder og mænd med samme uddannelsesniveauUlige løn til kvinder og mænd med samme uddannelsesniveau

For hver 100 kroner som en mand tjener, tjener en kvinde med samme uddannelsesniveau i gennemsnit 80 kroner. Det viser en ny opgørelse.

storybild

Fordelingen af lønkroner mellem mænd og kvinder overrasker ikke Grete Christensen, formand for 75.000 sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd.

Selvom de har siddet lige lang tid på skolebænken, tjener kvinder markant mindre end mænd med samme uddannelsesniveau.

Det viser nye tal, som Avisen.dk omtaler i dag, torsdag, hvor der i København er finale på den højprofilerede kvindekonference Women Deliver. Danmark er i forbindelse med konferencen blevet fremhævet som et forbillede for ligestilling.

Men inden vi pudser glorien alt for meget, er der et område, hvor Danmark halter voldsomt bagud: ligeløn.

For hver 100 kroner som en mand tjener, tjener en kvinde med samme uddannelsesniveau i gennemsnit 80 kroner. Det viser en ny opgørelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Så meget mere tjener en ikke-ryger sammenlignet med en ryger

Her har man sammenlignet lønindkomst for 40-årige fuldtidsarbejdende mænd og kvinder i marts 2015 opdelt på uddannelsesniveau.

Særligt slemt ser det ud for kvinder med mellemlange videregående uddannelser. Her får kvinder 24 procent mindre i løn end mænd med samme uddannelsesniveau.

Interesserer du dig for arbejdsforhold, og vil du opdateres med artikler om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

Det skyldes ifølge chefanalytiker ved AE-rådet, Mie Dalskov Pihl, at det er blandt de mellemlange videregående uddannede, der er det mest kønsopdelte arbejdsmarked.

Her har vi på den ene side de tekniske uddannelser som bygningskonstruktør og diplomingeniør, som retter sig mod den private sektor og hvor mange mænd søger hen. På den anden side har vi de traditionelle kvindefag som sygeplejerske og pædagog, der finder job i det offentlige, hvor lønningerne er lavere.
Det siger hun til Avisen.dk.

Fordelingen af lønkroner mellem mænd og kvinder overrasker ikke Grete Christensen, formand for 75.000 sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd.

- Det er jo et problem, vi har forsøgt at sætte fokus på længe. Tallene bekræfter, at sygeplejersker historisk er blevet lønindplaceret lavt sammen med resten af omsorgsfagene i forhold til mere mandsdominerede fagområder indenfor teknik, siger Grete Christensen til Avisen.dk.

Ved Danske Sygeplejeråds årsmøde i sidste uge vedtog deltagerne en fælles udtalelse til politikerne på Christiansborg med et opråb om lønstigninger til sygeplejerskerne.

Ifølge Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mona Larsen er der ikke tale om løsninger på det korte bane, når lønforskellen skal udlignes.

Hun kalder det urealistisk, at lønstigninger i det offentlige kan trække hele læsset, når det gælder om at udligne lønforskellene mellem mænd og kvinder.

LÆS OGSÅ: Dette må være 'drømmejobbet': Han får løn for at sove

I stedet handler det om, at flere mænd på sigt får arbejde i den offentlige sektor og flere kvinder havner i den private sektor, så vi får et mere kønsblandet arbejdsmarked.

- Det lange, sejr træk er at få mænd, kvinder, piger og drenge til at vælge frit på alle hylder, når de skal vælge uddannelse. Det gør de ikke i dag, hvor både mænd og kvinde generelt har en tendens til systematisk at vælge noget forskelligt, siger Mona Larsen til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: 26-årige Maria vægtede arbejdsmiljø højere end løn, da hun søgte job

LÆS OGSÅ: 20-årige Magnus i finalen om Netflix-drømmejobbet

LÆS OGSÅ: Fredagsbaren er lige så vigtig som lønnen, når unge søger job

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress