Af Lars Dinesen - 18/08-15 10:10

Bilfirma får 200.000 kroner i bøde for prisfuskBilfirma får 200.000 kroner i bøde for prisfusk

Renault Danmark betaler bøde for at reklamere med særlig kampagnepris, som reelt var den normale pris.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Jacques Brinon)

Det er i strid med markedsføringsloven, når forretninger får tilbud til at se bedre ud, end de egentlig er.

Renault Danmark må derfor betale en bøde på 200.000 kroner for at bruge vildledende sammenligning af priser i forbindelse med en markedsføringskampagne af to bilmodeller, oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

- Renault Danmark har i flere måneder reklameret med, at forbrugerne fik bilerne til en særlig kampagnepris, selvom det reelt var den normale pris, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i meddelelsen.

LÆS OGSÅ: Fusk i bussen: Billetsnyd til millioner

- Det er vildledende og en klar overtrædelse af markedsføringsloven, siger hun.

Sagen handler om en kampagne fra maj og juni 2013, hvor Renault Danmark reklamerede med, at forbrugerne kunne få to bilmodeller til kampagnepriser.

I kampagneprislisten på renault.dk var førpriserne på bilmodellerne streget over, mens kampagnepriserne stod med rødt nedenunder. Men førpriserne havde kun været gældende i tre uger, før kampagnen startede.

Ifølge Forbrugerombudsmanden var kampagneprisen dermed i virkeligheden udtryk for bilens normale pris, og det fik besparelserne til at se større ud, end de var.

LÆS OGSÅ: Dong fyrer ansatte efter interne afsløringer om fusk

Forbrugerombudsmanden politianmeldte Renault Danmark i januar 2015, og bilfirmaet har accepteret og betalt bøden, siger informationschef i Renault Danmark, Søren Hyltoft Thomsen.

- Vi har betalt pengene uden at kny, fordi vi godt se, at der er sket en overtrædelse af markedsføringsloven.

- Det var ikke vores hensigt at bryde loven, og vi har rettet ind. Vi kører ikke mere med kampagnepriser i så lang tid, siger Søren Hyltoft Thomsen.

LÆS OGSÅ: Stort dansk firma mistænkt i svindelsag for millioner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress