Af - 14/01-16 17:12

Nettet flyder over med tilbud på falske luksus-dunjakkerNettet flyder over med tilbud på falske luksus-dunjakker

Brrr. Det er koldt, men ikke så koldt, at man skal købe den første den bedste dun-jakke, man falder over på nettet.

storybild

Ville du købe en luksus-dunjakke fra Moncler på denne webshop? Næppe. Bagmændene har ikke en gang ulejliget sig med en korrekt oversættelse af det engelske ord for dun, 'down'. Det er blevet til 'ned' på denne falske side. Andre sider ser langt mere troværdige ud, og forbrugerne er generelt ildestedt, hvis de går i fake-fælden, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. (Billede: Screenshot fra Monclerjakkers.dk)

Iskold luft strømmer i disse dage ned over Danmark ogi weekend ryger temperaturen ned på to-cifrerede minusgrader. Det kan selvsagt få danske udsalgsjægere til at gå på jagt efter varme dunjakker, men risikoen for at blive snydt på nettet er overhængende, hvis man går efter tilbud på luksusmærket Moncler.

Med nogle få klik på Google dukker en række webshops med navne som Moncler-shops.com og Monclerjakker.eu op. Fælles for dem er, at de eksklusive dunjakker, som hurtigt kan løbe op i over 10.000 kroner, når der er tale om den ægte vare, her kan købes for omkring 1.000-1300 kroner.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse, så like MX PENGE her

Nogle af siderne er håbløse maskinoversættelser, der for eksempel oversætter det engelske ord for dun, 'down', til 'ned'. Her bør alarmklokkerne ringe. Andre webshops som Iuscoats.com ser langt mere troværdige ud, men heller ikke den optræder på Moncler.coms liste over officielle butikker.

Forbrugerne er generelt ildestedt, hvis de går i fælden, lyder det fra Jakob Steenstrup, jurist og ekspert i e-handel i Forbrugerrådet Tænk:

LÆS OGSÅ: Mode-webshop taget i fupnummer

- For det første risikerer man, at jakken bliver konfiskeret i tolden. For det andet er sandsynligheden for, at man får sin penge tilbage, hvis man returnerer jakken til svindlerne forsvindende lille.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Monclers hovedsæde i Milano. Men Moncler skriver i en pressemeddelse, at Moncler arbejder målrettet på at komme svindel med deres varemærke til livs. Alene i 2014 blev der beslaglagt over 450.000 falske Moncler-produkter, og frem til november 2015 år har Moncler fået lukket 1.800 webshops med falske Moncler-produkter ned.

LÆS OGSÅ: Bikini-fup: Her gemmer bagmanden sig

Moncler sælger kun sine eksklusive produkter gennem egne butikker, webshoppen på Moncler.com samt i udvalgte butikker og varehuse. Man kan finde en liste over butikkerne på Moncler.com.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress