Af - 17/06-16 09:07

Martins nye koncept: Fragter dine IKEA-varer hjem for billige pengeMartins nye koncept: Fragter dine IKEA-varer hjem for billige penge

Skal du have fragtet et USB-stik, en buket roser eller en sofa fra A til B? Så kan du nu gennem et nyt firma hyre din nabo, din ven eller en fremmed til at klare fragten.

Bildstrecke im Grossformat »

Den nye deleøkonomiske tjeneste "Mover" lader private fragte ting for private.

Airbnb og Uber er to populære eksempler på forretninger, der baserer sig på konceptet deleøkonomi. Nu er der kommet en ny virksomhed til paletten af de mange deleøkonomiforretninger. Konceptet hedder "Mover".

Mover minder på mange områder om Uber - bare med fragt.

Med Mover kan du få en fra nabolaget, eller en anden privatperson, til at fragte dine ting hjem til dig, hvad enten det drejer sig om et stort skab eller en buket roser.

- Forretningen er en win-win for chauffør og kunde. Vi tager halv pris i forhold til de etablerede fragtfirmaer, og chaufføren får 80 procent af beløbet ned i egen lomme siger 39-årige Martin Christian Hansen, administrerende direktør og medstifter af Mover.

Interesserer du dig for iværksætteri, nye forretninger og forbrug, så like MX Penge og du vil blive opdateret med artikler om emnet.

Han fandt på konceptet, da han for et år siden stod i Nordhavn og skulle have fragtet et nyindkøbt spisebord hjem til sig selv.

- Da jeg endelig fik hul igennem til et fragtfirma, kunne de kun komme i et tidsrum på fire timer. Bilen kom dog aldrig som aftalt, og da jeg ringede for at følge op på aftalen, fik jeg et møgfald af chaufføren, fordi han mente, at jeg stressede ham. Jeg følte mig vildt dårligt behandlet, siger Martin Christian Hansen og tilføjer:

- Jeg tænkte, at det her må kunne gøres bedre, billigere og mere enkelt.

Og det har han altså nu forsøgt på ved at grundlægge Mover, der indtil videre er tilgængelig i Storkøbenhavn.

LÆS OGSÅ: Airbnb's værtsgaranti giver udlejer en falsk tryghed

På Movers hjemmeside kan du finde den cykel, bil eller varevogn, der er tættest på dig, hvis du skal bruge fragten med det samme. Du kan også bestille en chauffør til et bestemt tidspunkt, og du kan følge transporten online undervejs.

LÆS OGSÅ: Uber indberetter gerne chaufførers indkomst til Skat

Virksomheden har kun været i luften i knap to måneder, og på den tid har mere end 550 allerede meldt sig som chauffører. Men det er ikke kun antallet af chauffører, der vokser, også mængden af medarbejdere i Mover er vokset, og der er nu ti ansatte.

Jeg er simpelthen så spændt på det her koncept. Det er en vildt fed oplevelse at se noget, man har arbejdet med i så lang tid, blive rullet ud.
Det siger Martin Christian Hansen.


LÆS OGSÅ: Uber gik markant frem i Danmark i 2015

LÆS OGSÅ: Lejede på AirBNB: Gjorde makabert fund i baghaven

LÆS OGSÅ: Falske Airbnb-annoncer narrer penge fra folk

LÆS OGSÅ: Svenske Airbnb-lejligheder bruges til prostitution

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress