Af - 12/03-16 08:47

Danske kvinder sælger deres mænds tøjDanske kvinder sælger deres mænds tøj

Er kvinderne mere interesserede i at tjene penge end mænd, eller er hankønnet bare mere dovent end deres bedre halvdel?

Bildstrecke im Grossformat »
- Det er hamrende overfladisk, at kvinder synes, de selv skal have nyt tøj hele tiden. Mænd synes derimod, det er spild af penge at skifte tøjet ud så tit, og derfor er de også ligeglade med at sælge deres tøj videre, siger kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup til metroxpress. Selvom der er mange kvinder, der hjælper deres mænd med at sælge deres tøj, så er der faktisk flere og flere mænd, der selv sælger deres ting på genbrugsportalen Trendsales. Siden 2011 er antallet af tøjannoncer oprettet af mandlige profiler steget med 87,4 procent skriver Trendsales til metroxpress. I 2015 blev der sat 16.234.470 varer til salg på Den Blå Avis. 9.310.643 af annoncerne blev oprettet af kvinder og 6.997.075 af mænd. Kilde: Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Den Blå Avis. - Mænd, der lever alene, kan typisk forfalde lidt. Gifte mænd lader sig disponere over af kvinder, siger Karen Sjørup til metroxpress. Trendsales skriver til metroxpress, at de ting, der er mest populære i herrekategorierne er sneakers, jakkesæt og skjorter. - Kvinder kan nok også bedre se muligheden for at få tjent lidt ekstra penge, siger Karen Sjørup til metroxpress. Tradono er en loppemarkedsapp, hvor brugerne med meget få klik kan sætte deres ting til salg i et Instagram-lignende feed. Tradono blev startetfor lidt over et år siden, og har allerede over 285.000 brugere - størstedelen i Danmark, men appen er nu også lanceret i Holland og Schweiz.  I snit har vi 161 ting liggende i gemmerne, som vi sagtens kunne sælge videre, viser en undersøgelse foretaget af Den Blå Avis. Kilde: Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Den Blå Avis. - Mænds tøj er generelt mere anonymt end kvinder, siger Karen Sjørup til metroxpress. I kategorien tøj og sko til mænd på Den Blå Avis, blev der i 2015 oprettet 268.824 annoncer, hvoraf lidt under halvdelen var oprettet af kvinder. På Den Blå Avis står kvinderne for cirka 80 procent af tøjannoncerne. Kilde: Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Den Blå Avis. - Mænd har jo traditionelt ikke været så aktive som kvinder på brugtsalgsmarkedet, fordi de har en oplevelse af, at det er besværligt og tidskrævende - så det er stadig i høj grad kæresternes fortjeneste, at der bliver solgt ud, siger Anne Sofie Banke, kommunikationsmedarbejder fra Tradono

Kvinder sælger deres mænds tøj på online genbrugsportaler.

Sneakers, skjorter og jeans. Når der sælges brugt herretøj og sko på nettet, er det ofte kvinder, der står bag salget.

Det er en tendens, som flere danske online genbrugsportaler bekræfter overfor metroxpress.

Hos Den Blå Avis er næsten halvdelen af annoncerne i herrekategorien oprettet af kvinder, mens 60 procent af tøj-annoncerne i mandekategorien på Trendsales er oprettet af kvindelige profiler. På loppemarkedsappen Tradono har hunkønnet oprettet 65,8 procent af annoncerne i herrekategorien.

- Jeg tror, den grundlæggende forklaring er, at det stadig ikke opfattes som super maskulint at være optaget af mode. I hvert fald ikke i mainstreamkulturen – på trods af, at opfattelsen har flyttet sig enormt meget, siger kønssociolog Cecilie Nørgaard til metroxpress.

Interesserer du dig for forbrug og genbrug, og vil du opdateres om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

Kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup forklarer tendensen med, at kvinder typisk går mere op i at få udskiftet deres mænds garderobe, end mændene selv gør. En god måde at sikre sig, at mændene bliver tvunget til at købe nyt tøj, er ved at sælge ud af hans tøjskab.

- Hvis ikke det var for kvinder, ville mænd gå i deres jakkesæt meget længere, end de gør, når de lever sammen med en kvinde. Mænd har også altid mange potentielle male- og havebukser liggende, som er gamle bukser, de ikke vil sende videre i systemet, siger Karen Sjørup til metroxpress.

Men kvinderne er ikke kun aktive i forhold til at sælge mændenes tøj, de bruger også en anden "salgsadfærd", når de skiller sig af med deres bedre halvdels garderobe.

Vi kan se, at når kvinder sætter til salg i kvindekategorierne, har 47 procent af annoncerne en fast pris. Når kvinder opretter annoncer for mænd i mandekategorierne har kun 31 procent af annoncerne en fast pris. Det er en skæg, lille tendens.
Det siger Eva Kemp, underdirektør i Trendsales til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Sælger du brugte ting på nettet? Pas på skattereglerne

En salgsteknik der tilsyneladende virker, for kvinderne er bedre til at sælge på genbrugsportalerne end mændene, forklarer både Trendsales og Den Blå Avis.

- Bedre billeder giver bedre salg – og her kan vi se, at kvinder måske er lidt bedre og mere omhyggelige til at præsentere deres varer for potentielle købere, siger Eva Kemp.

Den samme tendens viser sig i Den Blå Avis' database. De varer, der er oprettet af kvinder, bliver solgt hurtigere, hvilket kan ses ud fra den tid, annoncerne er online, inden de bliver slettet igen af brugeren. Det forklarer Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Den Blå Avis.

LÆS OGSÅ: Josephine og Caroline holder prisen oppe på deres brugte tøj

LÆS OGSÅ: Sarah blev udnyttet af en med sko-fetish: Hun er ikke den eneste

LÆS OGSÅ: Ekskæreste tager hævn: Sælger hans sure underbukser i genial annonce

LÆS OGSÅ: Mystisk kvinde smider Apple-computer til halvanden million til genbrug

LÆS OGSÅ: H&M giver rabatkuponer i bytte for dit aflagte tøj

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress