Af Ritzau - 19/08-16 09:24

SAS frygter 500 aflysninger i Kastrup efter udvidelseSAS frygter 500 aflysninger i Kastrup efter udvidelse

Københavns Lufthavn vil fjerne startbane for at blive større. Det vil medføre aflysninger, mener SAS.

storybild

Lufthavnen i Kastrup vil udvide sin kapacitet ved at fjerne en tværbane. Men flyselskaberne er imod. (Billede: Free/Københavns Lufthavne)

Københavns Lufthavns nye udvidelsesplaner vækker bekymring for hundredvis af aflysninger hos SAS og Dansk Pilotforening, der kritiserer planerne. Det kan dog ikke være anderledes, siger lufthavnen.

Kritikken bliver rejst i Berlingske, der beskriver, hvordan Københavns Lufthavne A/S for at udvide forretningen vil fjerne den såkaldte tværbane. Den tillader landinger, når hård vind umuliggør at bruge de eksisterende.

Uden den vil der, når vejret er specielt ugunstigt, blive aflyst afgange.

- Lufthavnen vil være lukket omkring 25 gange om året. Det betyder 500 aflysninger alene for SAS og et endnu større antal forsinkelser.

- Det kan vi ikke være bekendt over for passagererne, siger direktøren for public affairs og infrastruktur i SAS, Lars Wigelstorp Andersen, til Berlingske.

Kritikken bakkes op af blandt andre Dansk Pilotforening og flyselskabet Thomas Cook Airlines. Tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn Hans Christian Stigaard har udregnet, at det vil berøre en million passagerer om året.

Den udregning er Københavns Lufthavn dog helt uenig i.

- Det handler om vækst. Med denne plan kan vi øge antallet af afgange og ankomster med 55.000 om året, så vi kan nå 300.000. Det et godt nyt for os, flyselskaberne og Danmark.

- Vi forventer, at det vil betyde omkring 60 aflysninger om året. Ud af 300.000. Så det handler også om at få proportionerne på plads, siger kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne A/S Henrik Peter Jørgensen.

Ifølge kommunikationsdirektøren er der ikke mange andre muligheder for at udvide kapaciteten i Københavns Lufthavn.

- Teknisk set kunne vi godt udvide lufthavnens område, men der ligger jo byer på begge sider af lufthavnen. Syd for ligger Dragør, og nord for ligger Tårnby. Så hvis vi kan udvide inden for hegnet, gør vi det, siger Henrik Peter Jørgensen og tilføjer:

- Hvis ikke vi gør noget, ender vi i den samme håbløse situation som London. Med denne plan kan vi blive ved med at vokse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress